tomtom microsoft

Microsoft og TomTom i nyt partnerskab om smarte kort og mobilitet

Med det nye partnerskab mellem Microsoft og TomTom kommer der services, der er baseret på placering i Microsofts Azure Cloud-platform.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

På den måde bliver det lettere at gøre Internet of Things-applikationer opmærksomme på deres placering. Azure er Microsofts åbne platform, der i princippet kan bruges af mange forskellige bilproducenters styresystemer.

Se også: Mobilabonnement med meget data

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Data fra Microsoft i kort fra Tomtom

Det hele handler om indsamlet data, som Microsoft får i form af skemaer og mønstre i din kørsel. Med den data foreslår systemet forskellige ruter eller steder, du kunne finde interessante. Det er her TomTom kommer ind med al deres erfaring, efterhånden som platformene skal fungere i selvkørende biler.

”Gennem vores partnerskab med Microsoft kan vi bidrage med alle vores kort-lag til Microsoft Azure-økonsystemet og skabe innovation, der gør folks live bedre.” sagde TomToms vicedirektør for kort, Pieter Gillegot-Vergauwen, ved et event i Detroit onsdag.

Videre sagde han, at de arbejder aktivt på at gå foran på vej mod en fremtid med masser af smart mobilitet, smartere byer og automatisk bilkørsel.

Se også: Nyheder om internet of things

Microsoft Azure bruges af andre bilproducenter

Det ligger Microsoft kraftigt på sinde at gøre Azure til en naturlig del af den næste generation af køretøjer. De har allerede et samarbejde med Renault-Nissan Alliance, der vil bruge Azure til at implementere nye forbindelsesmuligheder som fjerndiagnosticering af biler og opdateringer over-air.

Også BMWs Connected app er baseret på Azures evner inden for maskinelæring. Den app kom på markedet tidligere i år og den kan forudse, hvilke destinationer føreren gerne vil til baseret på tiden på dagen og tidligere ruter.