Overraskende få bruger smart home-enheder i Norden
Et overraskende lavt antal mennesker i de nordiske lande benytter smart home devices, altså enheder, der er koblet til nettet til smartere online brug og som eventuelt også kan styres fra en mobil. Det viser ny undersøgelse fra Deolitte, der har undersøgt det digitale brug og den digitale penetration i Norden.
De nordiske borgere benytter i stor grad digitale tjenester til streaming af musik og video og vi kan tilgå praktisk talt alt fra internettet med mobil, tablet eller computer. Når det gælder brug af smart home enheder, så ser billedet helt anderledes ud. Meget få i Norden bruger smart home enheder og i flere kategorier er der slet ingen vækst på i 2019 sammenlignet med 2018, viser undersøgelsen ‘Global Mobile Consumer Survey 2019’.
Se også: Priser på smart hjem produkter
Nordiske brugere i procent der bruger smart home enheder i 2019
- Opkoblede bilsystemer: 10 procent (8 procent i 2018)
- Smart home kamera eller dørklokke: 7 procent (0 procent i 2018)
- Smart lyssystem: 6 procent (5 procent i 2018)
- Smart plug: 6 procent (6 procent i 2018)
- Smart home-enheder der kan kobles til nettet og styres fra mobilen: 5 procent (5 procent i 2018)
- Smart røgdetektor: 5 procent (5 procent i 2018)
- Hub, der forbinder opkoblede enheder i hjemmet: 4 procent (4 procent i 2018)
- Smart lås: 3 procent (3 procent i 2018)
- Smart termostat: 3 procent (3 procent i 2018)
- Sensorer til at åbne og lukke døre med: 3 procent (3 procent i 2018)
- Kamera eller overvågningssystem til kæledyr: 3 procent (2 procent i 2018)
- Smart tracker til mennesker og kæledyr: 2 procent(2 procent i 2018)
Se også: Hvad er internet of things?
Sådan kan smart hjem enheder blive mere udbredt i Norden
Tallene er overraskende og i rapporten vurderes årsagen til den lave gennemslagskraft for denne typer enheder, at de ganske enkelt ikke er simple nok at bruge for den almindelige brugere. Store forhandlere af denne type produkter bør derfor fokusere på at innovere på produkter, der allerede er standard i de fleste hjem. Som eksempel nævnes Ikeas smarte gardiner, der blev udsolgt i Norden kort efter lanceringen.
Videre vurderes det også, at et yderligere fokus på, hvordan smart hjem enheder er gode for miljøet ved for eksempel at kunne reducere energiforbrug, kan være vejen frem til større udbredelse for denne type produkter i Norden.
Rapporten kommer ikke ind på, hvordan 5G i fremtiden vil løfte markedet for smarte opkoblede enheder, men eksperter vurderer, at 5G vil få en enorm indflydelse på udbredelsen af Internet of things, som denne produktkategori også kaldes.
Se også: Nyheder om smart hjem enheder