Ring Video Doorbell 3 er på vej med nye funktioner – se pris

Ring Video Doorbell 3 er lige på trapperne med tre nyheder: Bedre Wi-Fi og bevægelsessensor samt smartere videooptagelse. Se også forventet pris.

Ring Video Doorbell 3 er på vej med nye funktioner – se pris

Amazons datterselskab Ring er snart klar med en ny videoringeklokke, Video Doorbell 3 og den har nye funktioner at byde på. Specifikationer er lækket ud på en webside, der gik i luften lidt for tidligt og her kan vi se nyhederne.

 

Ring Video Doorbell 3 får tre nyheder

Fysisk er den identisk med Video Doorbell 2, men funktionsmæssigt er der tre nyheder. Den har 2,4 GHz og 5 GHz dualband Wi-Fi i modsætning til anden generation af dørklokken, der måtte nøjes med 2,4 GHz.

Derudover har den også en ny ”nær” bevægelseszone, der kan aflæse bevægelser meget tæt på hjemmets vægge. Det skal give færre notifikationer om irrelevante bevægelser på længere afstand. Og endelig har tredje generation af Video Doorbell forbedret skruestyrke, et nyt design af frontpladen der gør den lettere at fjerne, og automatisk forbindelsen til dørklokken hvilket skal gøre den lettere at installere.

For første gang har Video Doorbell 3 en funktion, der viser fire sekunders optagelse, inden kameraet blev aktiveret. Det gør det til den første batteridrevne ringeklokke med den funktion. Videooptagelserne er dog i sort/hvid, hvilket formentlig handler om at spare batteri.

Se også: Find priser på opkoblede enheder

 

Lancering sker snart

Vi regner med, at Ring præsenterer den nye ringeklokke snart. Basisvarianten kommer formentlig til at koste omkring 1.300 kroner, mens Plus-varianten forventes at få en pris på 1.500 kroner. Farverne, man kan vælge imellem, er Satin og Sort.

Se også: Nyheder om Ring