robot av1 rigshospitalet telia

Telia donerer sociale robotter til Rigshospitalet – skal hjælpe syge børn

BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet har fået doneret to robotetter af Telia – to sociale robotter, der skal hjælpe langtidssyge børn med at holde virtuel kontakt med deres kammerater.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Hidtil har Skype og lignende tjenester til videochat været de mest anvendte teknologier, når syge børn er blevet tilbudt en mulighed for at følge med i livet og undervisningen i deres skoleklasse, men den type robotter, som Rigshospitalet nu kan tage i brug, skulle gøre det sjovere og mere intuitivt for børnene at holde kontakten.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign priser på forbrugerelektronik

Sjovere og flere mulighed med AV1 for langtidssyge børn

En af de første danskere, der har haft mulighed for at teste AV1, er 13-årige Carl-Emil Feldt, som pt. er i et kræftbehandlingsforløb. Carl-Emils far er begejstret for de første erfaringer med robotten:

”Både socialt og fagligt giver robotten min søn nogle muligheder, han ikke havde før. Når man begynder i 7. klasse, får man nogle nye fag og måske nye lærere – og dem kan Carl-Emil via robotten blive introduceret til, selvom han ikke fysisk kan deltage i undervisningen. Han han koble sig på, når der er overskud til det – og kammeraterne i klassen synes, at det er sjovere at interagere med en robot end en computerskærm. Jeg tror, at denne type digitale løsninger har et stort potentiale”, siger Tobias Feldt.

Robotten, der hedder AV1, giver ikke blot barnet mulighed for at se og høre, hvad der foregår i klasseværelset, men også mulighed for selv at deltage i undervisningen.

Se også: Telia kan koble 1,8 millioner biler op til nettet i Danmark

Robotter har positiv effekt

Erfaringerne fra Norge viser, at trods den fysiske afstand, så har det en positiv social effekt, at det sygemeldte barn er socialt repræsenteret i klasseværelset.

”Vi håber på, at den løbende virtuelle kontakt med klassekammeraterne vil gøre det nemmere for barnet at vende tilbage til hverdagen, når sygdomsforløbet er overstået. Via AV1-robotten kan barnet følge med i undervisningen og kommunikere med kammeraterne, uden at være fysisk tilstede. Robotten er lille og let at betjene og kan derfor anvendes af børn i alle aldre.”, siger Hanne Bækgaard Larsen, sygeplejerske, og sociolog fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.

Robotten AV1 kommer fra den norske tech-virksomhed No Isolation og er udviklet i samarbejde med bl.a. Oslo Universitet, to hospitaler og den norske kræftforening. Samarbejdet mellem No Isolation og Telia kører i første omgang i et år.

Se også: Nyheder om internet of things