10 ting du skal gøre når du sætter Android-telefon op
Man vil jo gerne have så meget ud af sin Android-telefon som muligt – hvad enten man har en Android-mobil fra Samsung, Huawei, Sony, OnePlus, Motorola eller Nokia. Det vil man jo også, at ens venner og familiemedlemmer, der måske ikke har så meget indblik i mobilernes muligheder, skal have. Er man den, der altid bliver bedt om at hjælpe til, når en i venskabskredsen eller familien har fået ny telefon, sidder man formentlig ofte med udfordringen at finde den bedste løsning på et Android-problem.
Det kan føre til frustrationer, men det er jo samtidig superdejligt at kunne hjælpe til.
Vi har her lavet en liste over en række af de punkter, man kan gå igennem, næste gang man sidder med en ny Android-telefon, der skal sættes op.
Sådan sætter du din Android mobil bedst op
#1 Oprette Google-konto
Det kan virke helt utopisk, at folk ikke har en Gmail-konto, men vise generationer har sin e-mail et andet sted end hos Google. De fleste Android-telefoner kører bedst, hvis de er logget på en Google-konto.
Hvis de ikke har en, må man hjælpe brugeren af telefonen med at oprette en Google-konto.
#2 Download basale apps og log ind
Det kan virke meget basalt, men især ældre personer kan blive helt forvirrende bare ved synet af en app. Når man har downloadet alt det mest basale – det kan være Facebook, WhatsApp, webbank og så videre, kan det være smart at hjælpe dem med at logge ind.
Her kan det også blive nødvendigt at ændre kodeord. Nu kan de bare trykke på appen og gå i gang i stedet for selv at skulle lede efter den på Play Store, downloade og logge ind.
#3 Indstil backup af Google Photos og Kontakter
Personer, der ikke er så vant til teknik, kommer ofte til at slette alting fra sine telefoner af uvisse årsager. Og sletter det, så det er helt væk.
Det drejer sig ofte om billeder og kontakter. Det vil man jo gerne undgå. En god metode til at gøre det er at benytte Google Fotos og Google Kontakter og slå det til, så der automatisk skabes backups. Det også smart at have gjort, hvis nu telefonen skulle blive stjålet.
Mange Android-telefoner har de apps installeret fra starten, men ellers er det bare at downloade dem. Visse mærker har egne versioner af den slags apps, men Google-appene er de enkleste, hvis man vil holde det hele opdateret automatisk på sin Google-konto. Man behøver ikke engang bruge appene aktivt.
Man slår backup-funktionen til på følgende måde:
Google Fotos: Gå ind i Indstillinger og derefter Backup & Synkroniserng og slå funktionen til.
Google Kontakter: Gå ind i Indstillinger > Indstillinger for kontaktsynkronisering > Vælg Administrer indstillinger ved Backup og synkronisering af kontakter på enheden og slå funktionen til.
Det samme kan gøres med WhatsApp, hvis det er den chat-app, man bruger. Så gemmes de chats, man har, der.
#4 Afinstallere eller deaktivere uønskede apps eller bloatware
Hvis man ved, at personen ikke kommer til at bruge Google Duo, Play Music eller andre bloatware-apps, så er det bedst bare at afinstallere eller deaktivere dem.
Det er bedst at afinstallere, men hvis systemet ikke tillader det, kan man også bare sørge for, at appene ikke bombarderer brugeren med notifikationer om at bruge den.
Gå ind i telefonens Indstillinger > Apps og notifikationer. Vælg app-oversigten og tryk så på de enkelte apps, eller i hvert fald de apps, der skal fjernes. Her kan du vælge enten af afinstallere eller tvinge appen til at standse.
#5 Slå Chrome pop-ups fra
En del hjemmesider er blevet meget ihærdige i sine forsøg på at få brugeren til at ”tillade” notifikationer via Chrome. Det er superirriterende og endnu mere, hvis man kommer til at godkende det og ikke ved, hvordan man slår det fra igen.
Som uvant bruger bliver man måske tilmed endnu mere frustreret og tror, at det er en Android-ting, og til sidst småhade sin telefon lidt.
Åbn Chrome på din computer. Øverst til højre skal du klikke på Mere > Indstillinger > Sikkerhed og privatliv > Indstillinger for websites >
Pop op-vinduer og omdirigeringer > Vælg indstillingen Tilladt eller Blokeret. Det er så blokeret, du skal vælge.
#6 Slå Google Maps-notifikationer fra
Det er ikke kun Chrome, der sender en masse notifikationer, det gør Google Maps også. Den slags er slet ikke nødvendige, hvis brugeren rent faktisk bruger Maps som en kort-app.
Åbn Google Maps eller Kort på telefonen. Tryk på brugerens profilbillede øverst til højre > Indstillinger > Notifikationer. Her kan du så vælge forskellige funktioner. Tryk på hver af dem og slå det fra, du ikke ønsker notifikationer. Der er mange at forholde sig til, så det kan være smart at slå mest muligt fra.
Se også: Google forbedrer privatlivsindstillinger
#7 Slå Find My Device til på Android telefonen
Det sker jo, at man enten mister sin telefon eller får den stjålet. Så kan det jo være smart at udnytte Googles Find Min Enhed app.
Den skal du hente ned fra Google Play Store og installere. Så følger du bare anvisningerne herfra. Derefter kan man finde telefonen ved at gå ind på Googles site til funktionen – den finder du her.
Se også: Bedste Android mobil til prisen
#8 Opsæt fingeraftryk eller Face Unlock
En hurtig måde at låse sin mobil op er ved at bruger fingeraftryk eller face unlock. Det er noget, man får muligheden for at gøre første gang, man tænder for telefonen.
Hvis de skal gøres senere, så gå ind i Indstillinger Sikkerhed og skærmlås og vælg så enten fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Eller begge dele.
Se også: Priser på Android telefoner
#9 Lær at tage skærmdump
Nogle gange kan man løse et problem ved, at der bliver taget et skærmdump og sendt til en. Det kan give et billede af situationen, og man kan guide den uvante bruger til en løsning.
Man må helt enkelt lære personen at holde on/off-knappen og volumenknappen inde samtidig for at tage et skærmdump. Derefter må man måske lære dem at dele skærmdumpet med det samme via den menubar, der dukker op. På den måde er hjælpen kun sekunder væk.
Se også: Find de bedste Android telefoner
#10 Download TeamViewer
Sidste punkt på listen handler om TeamViewer. Derefter er de klar til at lege på egen hånd. TeamViewer er gratis og giver mulighed for at kontrollere enheden på distance, hvis man ikke er i nærheden til at hjælpe dem, når det opstår et uforudset problem. Altså i det tilfælde, hvor det ikke hjælper med et skærmdump.
Man skal downloade TeamViewer og TeamViewer QuickSupport for at kunne overtage enheden på distance. Når der er brug for hjælp, er det bare at bede dem åbne appen og trykke på Open QuickSupport for at få et ID-nummer. Det ID-nummer taster man ind i sin egen app for at kunne overtage deres skærm og ordne problemet.
Med alle disse små tricks kan teknologi være en fryd for alle, og man får selv prisen for årets bedste ven, datter, søn eller tekniksupport.
Se også: Guide til Android