Advar andre om bilkøer og ulykker i Apple Maps med Siri

Nu kan du advare om bilkøer i Apple Maps ved at bruge stemmen og Siri - så kan andre undgå trafikproblemer.

Advar andre om bilkøer og ulykker i Apple Maps med Siri

Der er et par ting, som alle bilister hader. En af dem er at havne i en bilkø, som man kunne have undgået. Det er desværre ikke helt let at vide, om man kan havne i trafikpropper, ulykker eller hastighedskontroller, når man allerede er ude at køre.

Visse GPS-apps kan hjælpe en på vej, men de er ikke altid med på noderne, især ikke hvis du selv vil hjælpe til at og rapportere om problemer på vejen, mens du kører.

Brug Siri til at advare andre mod bilkøer på vejen i Apple Maps

Som Apple-bruger kan man nu relativt let rapportere ind takket være en ny opdatering i iOS 14.5. Den nye funktion gør det muligt at advare andre bilister på vejene om alle de udfordringer, man støder på, ved at bruge Siri på telefonen eller med CarPlay.

Det er ikke kun en enkel måde at hjælpe sine medbiblister på, det gør det også enklere at undgå trafikproblemer.

For at rapportere noget, kan man helt enkelt sige til Siri, at der er bilkø på vejen og derefter viser Apple Maps problemer for alle andre brugere.

De bedste priser på Apple iPhone 12 64 GB

Opdateret 19/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
3.783,-
3.783,-
Elgiganten.dk
Mindstepris
3.799,-
3.799,-
Inphone.dk
Mindstepris
3.899,-
3.899,-

Apple iPhone 12 64 GB udbydes af 25 udbydere. Du kan spare op til 4.130,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 25 webshops »

Flere kort-opdateringer til Apple Maps

Apple Maps er blevet opdateret flere gange under pandemien, blandt andet med opdateringer der viser steder, hvor man kan vaccineres mod Covid-19, eller rejseinformation for den lokale lufthavn.

Cyklister i Seattle og Californien kan nu også får rutebeskrivelse på cykelstier og cykelvenlige ruter, og man kan dele sin forventede ankomsttid, når man bliver guidet på cykel eller til fods, så venner og familie ved, hvornår de kan forvente en. Tidligere har det kun været muligt for bilister.

iOS 14.5-opdateringen inkluderer også en ny LGBTQ-inklusiv emoji, bedre integritetskontrol, en ny Siri-funktion, hvor man kan vælge mellem flere stemmer, mulighed for at låse telefonen op med Apple Watch, nydesignede apps, forbedringer af 5G-netværket med mere. For mere information kan man læse mere om iOS 14.5.

Se også: Nyheder om iOS 14.5