Android 11 er den hurtigst udbredte Android-version
Ifølge data fra StatCounter er Android 11 den version af styresystemet, der hurtigst er nået ud til flest brugere, i hvert fald i USA. I marts måned var Android 11 at finde i 25 procent af smartphones og tablets, og det kun seks måneder efter lanceringen.
Android 10 er stadig det mest udbredte i USA med en markedsandel på 33 procent. Globalt set er det også Android 10, der er mest udbredt med 41 procent af markedet.
Se også: Find gode telefoner med Android
Android 11 ikke så udbredt i Europa endnu
Android 10 er stadig den mest populære version i Europa og Asien, hvor Android 11 stadig er mindre udbredt. Generelt går det meget bedre for Google og mobilproducenterne at komme Android-fragmenteringen til livs og det går bedre og bedre for hver ny version.
Tilbage i juli måned fik vi officiel bekræftelse af, at Android 10 på det tidspunkt havde den hidtil hurtigste udbredelse.
De tal, StatCounter har baseret deres rapport på, er ikke officielle, så vi er nødt til at vente på Google egne tal for at kunne sige noget om udbredelsen af Android 11 med sikkerhed.
Se også: Nyheder om Android 11