Google introducerer Quick Phrases-funktion til Google Assistant

Google gør det snart muligt at benytte Assistant uden altid at skulle sige OK Google eller Hey Google. Det kan ske med Android 12.

Google introducerer Quick Phrases-funktion til Google Assistant

Google Assistant komme snart til at reagere på visse sætninger uden at man først har behøvet at vække assistenten med det klassiske ”Hey Google” eller “OK Google”.

Brug Google Assistant uden “Hey Google”

XDA Developers kan fortælle, at en ny funktion med navnet Quick Phrases er i gang med at rulle ud til en Google Pixel 3 XL med Android 12 Beta.

Det er uvist, om Quick Phrases kræver Android 12. Værd at notere er, at der er tale om Google App-version 12.39.17.29.

Funktionen skal aktiveres i Google Assistants indstillinger, og når den er det, lytter Assistant efter visse sætninger alt efter indhold. For eksempel lytter Assistant efter ordene Stop eller Snooze, hvis en alarm går i gang, uden at man behøver at sige Hej Google.

En indkommende samtale kan besvares ved at sige ‘besvar’ eller afvises ved at sige ‘afvis’.

I september offentliggjorde 9to5Google en liste over kommandoer, som man mener er disse Quick Phrases. Blandt dem er Stop alarm, send en besked, hvordan er vejret? Skru op for lyden og pause musikken.

Se også: Find priser på produkter med stemme assistenter

Også i Danmark?

Spørgsmålet er så, om det bliver muligt at bruge Google Assistant på denne måde i Danmark eller om funktionen først ruller ud til amerikanske og engelsk sprogede lande.

Se også: Nyheder om digitale assistenter