Google Photos’ låste mappe synkroniseres ikke fra enhed til enhed
For kort tid siden præsenterede Google en kommende funktion til Google Photos, hvor man kunne få en låst mappe. Funktionen skaber en mappe i Google Photos, der er beskyttet af kodeord, og billederne i mappen er ikke synlige, når man skroller gennem galleriet. Man undgår dermed pinlige situationer, hvis en anden person får fat i din ulåste telefon.
Låst mappe i Google Photos synkroniseres ikke på tværs af enheder
Det ser dog ud til, at der er en hage ved det hele, for tilsyneladende kan den låste mappe ikke synkroniseres på tværs af dine Google konti og-enheder Man har den med andre ord kun på den enhed, hvor man bruger den.
Har man flere enheder, der deler Google-konto, har ikke alle enheder automatisk den låste mappe, man skabte med sin primære enhed.
Se også: Telefoner med bedste kamera
Dukker ikke på skærme eller som screensaver
Betyder det, at folk kan se dine private billeder på andre enheder som din computer eller tablet? Ifølge Google bliver billeder fjernet fra Memories eller printlister, hvis man tilføjer dem til den låste mappe. De kommer heller ikke til at dukke op på smarte skærme eller Chromecast som screensaver, så der kan man føle sig helt sikker.
De advarer dog om, at det kan tage op til 30 minutter for et billede at forsvinde fra alle andre steder, når man lægger det ind i den låste mappe.
Se også: Nyheder om Google Foto