Google siges at arbejde på dvalefunktion til apps i Android 12

Når Android 12 kommer her i 2021, så kan det måske blive med en ny dvalefunktion til apps og samtidig frigør mere plads.

Google siges at arbejde på dvalefunktion til apps i Android 12

Om godt en måned forventes den første Android 12 Developer Preview at komme fra Google. Selskabet har endnu ikke bekræftet nogen detaljer, men XDA Developers har fundet tegn på, at Android 12 kan få en ny dvalefunktion til apps.

Dvalefunktion til apps i Android 12

Ændringerne i koden viser tegn på, at Google er i gang med at udvikle et dvalesystem til apps, hvor appen går i dvale, en tilstand hvor appen ikke bruges aktivt og kan ”optimeres med hensyn til lagring.”

Indtil videre ved vi desværre ikke noget om, hvordan funktionen rent faktisk fungerer. En mulighed er, at brugeren manuelt kan vælge de apps, der skal være i dvale, en anden at det sker automatisk baseret på brug.

Det er heller ikke klart, hvad der menes med optimeret med hensyn til lagring. Det er muligt, at APK-filen og andre af appens ressourcer bliver komprimeret for at frigøre plads.

Se også: Nyheder om Android 12