Guide: Nye funktioner i besked appen i iOS 14
Med iOS 14 får iPhone-brugere nogle nye og bedre muligheder for at sende beskeder med iMessage. Guide til iMessage i iOS 14.
Mange iPhone brugere tænker måske ikke rigtig over, at de til hverdag bruger iMessage som deres standard måde at sende sms’er, billeder eller FaceTime på. Fra iPhone til iPhone foregår alting gnidningsfrit og samtalerne bliver fint illustreret med blå bobler. Til gengæld er sagen en anden, når man skriver til en, der ikke har en iPhone. Ikke nok med, at samtaleboblerne er grønne, så er der også en del funktionerne, man ikke kan benytte sig af.
Guide til iMessage i iOS 14 på iPhone
I iOS 14 er det ikke blevet anderledes. De fleste nye funktioner i besked appen er altså forbeholdt iMessage og dermed til de samtaler, der foregår fra iPhone til iPhone. Vi guider her til, hvordan du bruger de nye funktioner, som kan være med til at give et bedre overblik over samtalerne i besked appen.
Vi har allerede lavet et komplet overblik over alle nyhederne i iOS 14.
Fastgør samtaler til toppen i besked appen
En af nyhederne er blandt andet, at man kan fastgøre favoritkontakter til toppen af besked appen, så de altid er let tilgængelige. Dette er heldigvis også muligt med de samtaler, der ikke er til en anden iPhone bruger. Nu vil nye beskeder fra fastgjorte samtaler blive markeret med en lille blå prik og en taleboble med et udsnit af beskeden.
Sådan fastgør man samtaler til toppen i besked appen:
- Åben Beskeder
- Tryk rediger oppe i venstre hjørne
- Tryk rediger fastgjorte emner
- Vælg de samtaler, som skal fastgøres til toppen
Man kan også holde inde på en enkelt samtale og fastgøre den.
Se også: Rygter om iPhone 12
Hvordan omtaler man en kontakt i en gruppesamtale?
Især i gruppebeskeder kan det være nyttigt at omtale bestemte personer i gruppen, så man er sikker på, at de ser den. Den kan man nu med iMessage.
Sådan omtaler man en kontakt i en samtale (kun med iMessage):
- Skriv navnet på den pågældende kontakt i en samtale
- Tryk på navnet – en lille boble kommer op med kontaktens billede
- Tryk på boblen
- Navnet er nu markeret med blåt
Personen får besked om, at deres navn er blevet nævnt i en samtale. Hvis en samtale er sat til ikke at skulle give en notifikation, vil den stadig give besked, hvis man er omtalt i en besked.
Se også: Bedste iPhone til prisen
Svar på specifik besked
Med iMessage er der også mulighed for at svare på en specifik besked. Det kunne eksempelvis være et svar på en ældre besked, som man ikke fik besvaret, før samtalen gik videre. Det svar, og de efterfølgende, vil få deres egen lille separate tråd, så der kan holdes styr på, hvornår man snakker om hvad.
Sådan svarer man på en specifik besked:
- Hold inde på den besked, som der skal svares på
- Tryk svar
Hvis man efterfølgende gerne vil svare på flere beskeder i den nye tråd, skal man blot trykke på en af beskedernes der tilhører den nye tråd, og man vil derefter komme ind i den fulde nye tråd.
Se også: Find billig iPhone 11 Pro
Skift profilbillede i gruppechat
Den sidste nye funktion er endnu en gang forbeholdt iMessage. I en gruppechat kan billedet for gruppen nu ændres. Eksempelvis kunne en gruppe af gutter man ser fodbold med få en fodbold som logo – et billeden, emoji eller Memoji er naturligvis også en mulighed.
Sådan skifter du profilbillede på en gruppechat:
- Gå ind i den pågældende gruppechat
- Tryk på ikoner i toppen af midten
- Tryk info
- Tryk vælg navn og foto
Se også: Guide til iOS 14
Mere nyt om iPhone
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 21/9/2020 fulgte redaktionen op med nyheden; Apple A14 Bionic-chip besejret af Snapdragon 865+ i benchmark – Klik her og læs videre.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .