iOS 14 kan give største opgradering af hjemskærmen til dato
Efter sigende er Apple i gang med at arbejde på lidt nyheder til skærmen i iOS 14. Det drejer sig om widgets på hjemskærmen og en ny mulighed for at skræddersy wallpapers.
iOS 14 kommer med bedre wallpaper
Det er længe siden, vi første gang hørte, at Apple gik med tanker om at opdatere mulighederne i brugerfladen. Der kan meget vel blive tale om den største opdatering af hjemskærmen siden lanceringen af iPad og iPhone.
De screenshots, der viser de nye indstillingsmuligheder af wallpaper, kommer fra DongleBookPro. De har også tidligere har delt screenshots fra en intern iOS 14 build. Vi ser en nye samling af wallpaper, der giver en bedre organisering. Der vises også et nye udseende for hjemskærmen, hvor man kan vælge slørede, mørke eller matte farver. Det udseende, man vælger, går igen på låseskærmen.
Se også: Guide til iOS
Widgets i iPhone med iOS 14
9to5Mac har været inde i iOS 14 og kigge rundt, og her har de fundet henvisninger til en funktion ved navn Avacado. Den skal give brugerne mulighed for at lægge widgets på hjemskærmen. Hvor Wallpapers kan være interessante nok, er widgets det i endnu højere grad.
De widgets fungerer på samme måde, som vi kender det fra Android, hvor man på samme måde som med ikoner kan placere dem hvor som helst på hjemskærmen. Muligheden for at vælge slørede, mørke eller matte farver skulle også have en kobling til de valgte widgets, så de kan ses ordentligt.
Se også: Find billig iPhone
Widgets betyder største ændring nogensinde af iOS
Kommer Avacado med i iOS 14, bliver det den største ændring af brugerfladen, der nogensinde er kommet til iPhone og iPad. Apple har ændret lidt på udseendet af hjemskærmen, men muligheden for at skræddersy den mere har brugerne måtte se i vejviseren efter trods stor efterspørgsel.
Som det ser ud nu, kan widgets på iPad lægges på hjemskærmen, men man kan som standard kun se tre, de andre må scrolles frem. Der er masser af apps, der understøtter widgets, men de fleste bliver aldrig brugt. I stedet ligger de gemt bag det hele og skal scrolles frem.
Det er derfor et stort fremskridt, hvis Apple endelig ændrer på det og giver brugerne flere muligheder i den næste opdatering af styresystemet.
Se også: Nyheder om iOS 14