iOS 14 lanceret – Sådan bliver din iPhone bedre
iOS 14 er nu lanceret på WWDC 2020 og blandt nyhederne er mere fleksible widgets, app gallery og Translate-app.
App Gallery
App Library er en ny måde til at holde bedre styr på ens apps. De første to startskærme kan de fleste huske appene, men ikke på de andre sider. Med App Gallery kan man hurtigt få overblik over alle ens apps på alle skærme.
Widgets med iOS 14
Widgets har også fået en mindre overhaling i iOS 14. De bliver opdateret med andre farver og forskellige størrelser. De nye former indeholder også mere data end tidligere. Nu kan de også placeres på startskærmen lige som man har lyst. Præcis lige som man har kunnet på Android i mange år.
Smart Stack er en ny feature til widgets, der giver overblik over relevante nyheder og aktuelle begivenheder i kalenderen.
Picture in picture video
Fremover bliver det også muligt at se video på en lille skærm, der kan trækkes rundt på hovedskærmen. Denne lille skærm kan også trækkes ud til siden, så man ikke kan se hvad der vises, men stadig høre lyden.
Indgående FaceTime- og telefonopkald og interaktion med Siri får et nyt, kompakt design. Nu får man endelig mulighed for at blive i den app, man er i gang med at bruge, når man bliver ringet op.
Med understøttelse af Billede i billede kan iPhone-brugere nu se en video eller besvare et FaceTime-opkald, imens de bruger en anden app.
Siri med Translate
Siri kan nu benyttes til flere ting på en mere intuitiv måde. Apple kan også afsløre, at den understøtter flere sprog. En ny app er Translate, der kan oversætte tekst og tale mellem 11 sprog. Her er Siri naturligvis også en væsentlig del af oplevelsen.
Translate ved automatisk, hvilket sprog, der bliver talt og kan så oversætte det til det ønskede sprog.
Se også: Priser på iPhone
Maps med cykelruter i iOS 14
Apple Maps kom i en opdateret udgave tidligere i år med bedre billeder og mere præcis navigering. Men kun i USA. Nu kommer opdateringen også til England, Irland og Canada.
Den største nyhed er dog, at Apple Maps nu kan vise navigering på cykel. Det har man kunnet i mange år med Google Maps, men nu kommer funktionen altså også til Apple Maps. Men dog desværre ikke i Danmark endnu. Funktionen er kun tilgængelig i enkelte store byer.
Cykelvejledninger tager højde for stigninger i terrænet, hvor meget trafik, der er på en vej, og om der er trapper på ruten.
Ruteplanlægning til elektriske køretøjer tilføjer stop til opladning på den planlagte rute baseret på køretøjets aktuelle opladning og opladertyper.
CarPlay
Apple vil gentænke bilnøgler i forbindelse med CarPlay. De har nemlig en løsning til at låse bilen op med ens iPhone via NFC. Nøglerne er gemt sikkert i telefonen og kan fjernes på afstand via iCloud.
Man kan også give andre fuld adgang til ens bil med denne feature. I første omgang fungerer det kun med en bil BMW, men Apple arbejder på at lancere funktionen med flere bilproducenter næste år.
App Clip i App Store med iOS 14
Med App Clip kan man få adgang til en lille del af en app uden at skulle hente hele appen ned. Man kan stadig for eksempel købe noget gennem en app, men altså uden at hente den ned på telefonen.
Tanken er, at det skal gå hurtigt for brugerne at få adgang til særlige funktioner uden at skulle hente appen ned.
Forbedrede anonymitetsfunktioner giver mere kontrol
Alle apps skal nu indhente brugertilladelse, inden de sporer brugeren. Senere på året vil App Stores produktsider indeholde resuméer af udviklernes selvrapporterede anonymitetspraksis, som vises i et enkelt format.
Derudover kan brugere opgradere eksisterende konti til Log ind med Apple, vælge at dele deres omtrentlige placering med appudviklerne i stedet for deres nøjagtige placering, når de giver en app adgang til placering.
Der vil også være større gennemsigtighed i forhold til en apps brug af mikrofon og kamera.
Se også: Nyheder om iOS