iOS 14 opdateringerne sker hurtigere end med iOS 13

iOS 14 bliver hentet ned i højere tempo end iOS 13, viser nye tal - det er da også en noget mere interessant opdatering til iPhone.

iOS 14 opdateringerne sker hurtigere end med iOS 13

Det overraskede nok mange, da Apple i sidste uge annoncerede, at iOS 14 ikke blot var på vej, men tilmed kunne downloades allerede dagen efter annonceringen. Det er jo super for alle iPhone- og iPad-ejere, der har ventet på opdateringen med sine nye funktioner og ændringer.

iOS 14 hentes ned i rekordfart

Meget tyder da også på, at brugerne har taget godt imod den nye opdatering, for målinger foretaget af Mixpanel viser, at brugerne er hurtigere til at få downloadet iOS 14 end det var tilfældet med sidste års opdatering, iOS 13.

En uge efter lanceringen har omkring 27 procent af Apple-brugerne med kompatible enheder downloadet den. For iOS 13 var den procent 20 procent.

Se også: Sådan bruger man widgets på iPhone

Ikke de officielle tal

Der er dog ikke tale om officielle tal, så det kan være værd at tage dem med et gran salt. Mixpanel baserer sine udregninger på besøg på websider og analyse af apps, så det officielle tal kan være både højere og lavere.

Men det ser ud til, at den nye version af iOS kan være at finde på flere enheder noget hurtigere end iOS 13.

Se også: Den billigste iPhone 11

iOS 14 er stor opdatering

Der er da også masser at elske ved iOS 14. Blandt andet muligheden for at lægge widgets på hjemskærmen, noget der er meget populært og blandt andet hitter voldsomt på TikTok, hvor brugerne deler sine hjemskærme.

Der er også mulighed for at ændre standardapps for browser og email, hvilket iOS-brugerne har hungret efter i evigheder. Generelt opfattes opdateringen som den største nyhed til iPhone i mange år og den giver også mange nye funktioner. Se stor guide til alle nyheder i iOS 14.

Se også: Nyheder om iOS