Nyt i iOS 14 beta 4 – kan nu tracke COVID-19

iOS 14 beta 4 er klar til udviklere og den kommer med Exposure Notification API til overvågning af COVID-19 - der er også andre nyheder med.

Nyt i iOS 14 beta 4 – kan nu tracke COVID-19

Den fjerde udviklerbeta af iOS 14 og iPadOS 14 er kommet, og med den yderligere forbedringer og ændringer af nye iPhone- og iPad-funktioner. Med i den fjerde betaversion er understøttelse af Exposure Notification API, 3d Touch-funktionalitet med mere.

iOS 14 beta 4 klar til udviklere

iOS 14 beta 4 har buildnummer 18A5342e. Som udvikler kan man opdatere fra beta 1 via Indstillinger-appen. Det er bare at åbne appen, vælge Generelt og derefter Software Update. Hvis den ikke dukker op første gang, så prøv igen senere, for opdateringen er stadig i gang med at rulle ud.

Version 14 af iOS er også tilgængelig for almindelige betabrugere, men der er ikke kommet en ny betaversion til dem i denne uge. Det kan blive sådan, at den næste offentlige iOS 14-beta kommer i de nærmeste dage, så der kan nå at komme en denne uge.

Se også: Guide til de bedste iPhones til prisen

Understøtter overvågning af COVID-19

Til at begynde med understøttede iOS14 ikke Apples og Googles Exposure Notification API til at overvåge COVID-19-smitten. Den understøttelse kommer nu med mulighed for at have flere apps og skifte aktiv app. Funktionen har også en tydeligere placering i Indstillinger.

Nye widgets til TV-appen. Apple talte om disse widgets ved WWDC, men nu er de altså også dukket op i den nye betaversion i både iOS og iPadOS.

Søge-funktionen i iOS14 beta 4 er blevet forbedret, når man vil søge efter app-indhold eller vidensspørgsmål.

Ny ”Hoppe over”-mulighed, når man parrer AirPods Pro og går gennem funktioner.

3D Touch er vendt tilbage til de enheder, der understøtter det efter ikke at have været med i beta 3.

Se også: Find de bedste priser på iPhone 11

Ruller ud i endelig version til efteråret

Den nyeste og endelige version af iOS, altså version 14, ruller ud til en masse Apple-enheder i løbet af efteråret. Det sker, når Apple er klar til at lancere iPhone 12.

Se også: Nyheder om iOS