Rapportér om ulykke og fartkamera i Apple Maps med iOS 14.5
De nye funktioner i Apple Maps er allerede tilgængelige for udviklere og offentlige betatestere med iOS 14.5, og snart kommer de også ud til alle andre Apple-kunder. Med de nye funktioner bliver det muligt for passagerer og førere på en enkel måde at rapportere fartkontroller, ulykker eller andre problemer, de møder på vejen.
Rapportér om ulykker og fartkontrol i Apple Maps med Siri
Det hele skal kunne foregå uden brug af hænder, så også føreren af en bil kan gøre det, og derfor kan man bede Siri rapportere om ulykken via sin iPhone eller CarPlay, hvis man har det.
For at bede Siri om hjælp, siger man helt enkelt ”Hej Siri, rapporter…” og så det, man ønsker at fortælle alle andre brugere. Alt fra ulykker til fartkontroller, farlig kørsel eller hvad man ellers kan komme ud for i trafikken. Betatestere med funktionen kan også sige ting som ”Der er en ulykke længere fremme” eller ”Der er et fartkamera her.”
Siri kan også forstå beskeder som ”problemet er væk” eller ”ulykken er fjernet”, og som bruger kan man give Siri beskeder som ”ulykken er her stadig.”
Se også: Bedste iPhone til prisen
Flere cykelruter på vej
Udover at rapportere ulykker kommer der også et par andre ændringer til Apple Maps. Apple har tilføjet cykelruter i Portland og San Diego, der viser brugere ruter med cykelvenlige gader og cykelstier. Udover de nye byer findes den funktion også for Los Angeles, San Francisco og New York City.
Man kan se højder på ruten, samt hvor der er mange trafikanter. Siri kan navigere cykelruten på en iPhone, Apple Watch eller med AirPods.
Se også: Så billig kan du få iPhone
Udvider Guides i Maps
Endelig har Apple også fortsat udvidelsen af Guides i Maps, hvor man kan få tips til, hvor man kan vandre, spise, shoppe og udforske. Apple fortæller, at Maps nu har mere end 500 af disse guidede ture, og at de automatisk opdaterer med nye hver uge.
Se også: Nyheder om Apple Maps