Seneste iOS-opdatering dræner batteriet på iPhone

iOS 13.5.1 er seneste iOS-opdatering til iPhone, men den har desværre den irriterende bivirkning, at den får Apple Music til at dræne batteriet, selv når baggrundsopdatering er slået fra.

Seneste iOS-opdatering dræner batteriet på iPhone

Om et par måneder bliver det tid til at opdatere sin iOS-enhed til version iOS 14. Det betyder ikke, at Apple ikke ruller opdateringer af iOS 13 ud. I sidste måned kom iOS 13.5.1, hvor der blandt andet fulgte en række sikkerhedsopdateringer med, samt forbedringer af Face ID og Exposure Notification APIen, der giver udviklere mulighed for at skabe apps, der sporer kontakter.

Som oftest er opdateringer, der kommer så sent i en iOS-cyklus, mere tænkt til at fjerne fejl end at komme med egentlig nye funktioner. Men iOS 13.5.1 har skabt en del røre for kunder med Apple Music.

Se også: Test af iOS 14

Ny iOS 13-opdatering får Apple Music til at dræne batteriet på iPhone

Ifølge MacRumors har mange iOS-brugere oplevet, at telefonen er blevet drænet for batteri i voldsom grad, når de har lyttet til Apple Music.

Det i sig selv er irriterende, men endnu værre er det, at batteriforbruget skyldes baggrundsaktivitet, når Apple Music ikke er åbent. Andre brugere har fortalt, at deres telefoner bliver utroligt varme.

Kommentarer og frustration om alt dette er i de seneste dage dukket op på sociale medier og fora. Her bemærker man også hurtigt, at det lader til at gælde en lang række af iPhone-modeller.

På Apple Musics subreddit skrev en bruger:
“I had it this weekend…Trying to download new music would just spin endlessly, and the power drain… 4 days, 43 hrs of background usage from Apple Music.”

Mens en anden udtrykte sin frustration på Apple diskussionsforum:

“I have an iPhone 8 running IOS 13.4.1 everything is up to date and was performing well until this weekend. All of a sudden my battery started draining much quicker than previously. Looking at the battery usage it seems that Apple Music is causing it… I have turned background app refresh off for all app and yet Apple Music is still draining the battery when not in use; 53% of battery use in the last 24hrs without using the app.”

Se også: Find priser på de bedste iPhones

Gendannelse af alle indstillinger kan måske hjælpe

Hvis man hører til dem, der oplever problemer med dette, lader der til at være en løsning. Flere brugere har fortalt, at de har ordnet problemet ved at gendanne alle indstillinger på telefonen.

Inden man kaster sig over at foretage en komplet gendannelse af indstillingerne, skal det nævnes, at den løsning kun fungerer for visse brugere. Nogle få andre brugere fortæller, at de har kunnet ordne problemet ved at afinstallere og geninstallere Apple Music-appen.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at de ramte brugere får en rigtig løsning på problemet, før Apple kommer med en ny opdatering.

Se også: Nyheder om iOS

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 13/7/2020 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der tunede ind på iPhone 12-skærm kan skuffe – får måske ikke 120 HzKlik her for at gå til artiklen.. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.