Smittestop corona-app klar i Danmark – hent den nu
De danske myndigheder er nu klar med den endelige version af appen Smittestop. Den skal bruges til at kortlægge, om man har været i smittefare.
Smittestop har været ramt af store forsinkelser, blandt andet på grund af bøvl med den COVID-19 API, som Google og Apple anvender i fællesskab.
Smittestop klar til at kortlægge coronavirus i Danmark
En af bekymringerne ved appen har været indsamling af data. Appen skulle være udviklet, så den kun indsamler det allermest nødvendige data og det helt anonymt. Al indsamlet data slettes hver 14. dag. Dermed skulle overvågning af folks måde at bevæge sig rundt i byrummet heller ikke være en mulighed.
Smittestop appen kan bruges på både Android-telefoner og iPhone. Den bruger Bluetooth til at registrere andre telefoner omkring en. Man skal dog have været sammen med en i mere end 15 minutter inden for en meters afstand, inden det registreres som kontakt.
Ideen med appen er så, at hvis man har symptomer på COVID-19, så kan man angive det i Smittestop-appen. Så får andre en notifikation, hvis de har været i kontakt med vedkommende. Man logger ind med NemID.
Da den indsamlede data er anonym, oplyses man ikke om, hvem der kan have smitte en. Kun at man har været i kontakt med en smittet eller en, der har symptomer.
Du kan hente Smittetop til iOS her og til Android her.
Se også: Guide til billige mobiltelefoner
Indtil videre ingen positiv erfaring i Norge med appen
Det er Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany, der står bag udviklingen af appen Smittestop. En lignende app har også været i brug i lande som Norge.
Her har man ind til nu ikke haft særlig positive erfaringer med at kortlægge smittefare via den.
Se også: Nyheder om apps