Windows 11-indstillinger og File Explorer-app lækket
I måneder har vi hørt rygter, lækkede oplysninger og sladder om Windows 11 og i torsdags i sidste uge kom den officielle præsentation. Produktchef hos Microsoft, Panos Panay bekræftede, at næste generation af styresystemet er på vej, og at det ankommer til vores computere med en fin makeover og en række nye funktioner.
Læk viser flere detaljer om Windows 11
Den virtuelle præsentation af Windows 11 gav dog mest et bredere overblik over styresystemet og ikke så mange mindre detaljer. Heldigvis er oplysninger om systemet ikke stoppet med at lække ud, og nu er der kommet nye billeder, der viser den nye brugerflade i dark mode.
Chefredaktør på The Verge, Tom Warren, opdagede, at en Microsoft-medarbejder teweetede screenshots af en intern Windows 11-build. Billederne viser den nye File Explorer, Start Menu, Indstillings-app og dark mode-funktion.
Brugerfladen for File Explorer ser ikke så enormt anderledes ud, men der er kommet nye ikoner, rundere kanter, blødere grafik og en elegant og moderne æstetik. Derudover er dark mode-funktionen fantastisk flot.
Se også: Priser på de bedste laptops
Enkel, ren og centreret startmenu
Partner Director for Windows User Experience Carmen Zlateff slog hovedet på sømmet med sin beskrivelse af layoutet i Start Menuen: enkelt, rent og centreret. Der er en Recommended-sektion, der gør det lettere at genoptage det, man har arbejdet med for nylig. Der er også en Pinned-sektion, hvor man kan bogmærke sine favoritapps.
Endelig fik vi også et screenshot af den nye Settings-app, hvor det hele er mere organiseret og inddelt i et professionelt udseende layout. Der er drop-down menuer, hvor man kan finde alle indstillinger.
Se også: Priser på Windows laptops
Vist frem på ikke-understøttet enhed
Interessant nok bruger Microsoft-medarbejderen Windows 11 på en Surface Studio 2, der har en 7th Gen Intel core i7-7820HQ CPU, selvom Microsoft siger, at Windows 11-processorer skal have 8th Gen eller nyere.
Warren informerede sine følgere på Twitter om, at Microsoft ikke kræver, at deres medarbejdere opfylder systemkravene under betafasen.
Se også: Nyheder om Windows 11