Windows 11 kan køre Android apps
I går præsenterede Microsoft Windows 11 og en af de store nyheder er, at Microsoft for første gang nogensinde bringer Android-apps til Windows.
Brug Android apps med Windows 11
Senere i år vil folk kunne finde Android-apps i Microsoft Store og downloade dem gennem Amazon Appstore. Det var begrænset, hvad Microsoft fortalte om dette, men de vil fortælle mere i løbet af de kommende måneder.
Microsoft har derudover redesignet og ombygget Mircosoft Store med fokus på hastighed, æstetik og enkelhed. Det skulle dermed være lettere at finde alt indhold lige fra apps, spil, serier og film.
Se også: Laptops med Windows 10
Flere store apps på vej
Selskabet fortæller også, at de snart kan byde førende første- og tredjepartsapps såsom Microsoft Teams, Visual Studio, Disney+, Adobe Creative Cloud, Zoom og Canva velkommen til Microsoft Store.
Windows 11 ruller ud til computere senere i år og også i løbet af 2022. Det er gratis at opgradere, hvis man i forvejen har en ægte version af Windows 10. Samtidig skal ens computer også have nogle minimumshardware-specifikationer for at kunne køre Windows 11. Har du købt computer inden for de sidste 3-4 år, skulle der dog ingen problemer være på den front.
Se også: Nyheder om Windows 11