Mine Apple AirPods er blevet væk – sådan finder du dem igen

Hvis dine Apple AirPods bliver væk, kan du få hjælp til at finde dem igen med Find min iPhone-funktionen - se, hvordan du gør.

Mine Apple AirPods er blevet væk – sådan finder du dem igen

Apple AirPods er smarte og fungerer godt, men de er små og helt uden ledninger og der er derfor stor risiko for, at de bliver væk. Med Find min iPhone kan du finde dem igen. Guide til at finde Apple AirPods med Find min iPhone, hvis de bliver væk.

Apple AirPods er Apples bud på, hvordan et sæt true wireless headset helt uden ledninger skal se ud og fungere. Fordelen ved denne type headset helt uden ledninger er, at de ikke fylder meget – på den anden side er det også en af de største ulemper. Der er stor risiko for, at de bliver væk og det er ikke bare upraktisk – det er også dyrt. Det koster omkring 600 kroner per earbud, hvis man skal have en ny.

Heldigvis har Apple en løsning, der kan være til hjælp til at finde dem igen.

Se også: Sammenlign priser på Apple AirPods

Find Appe AirPods med Find min iPhone

Benytter man sig allerede af Find min iPhone på den iPhone, iPad eller iPod touch, som du bruger til dine AirPods, så er funktionen automatisk aktiveret for dine AirPods. Med Find min iPhone kan du så lokalisere dine tabte og forsvundne AirPods.

Er de løbet tør for batteri eller uden for rækkevidde af alle dine enheder, kan du med Find min iPhone alligevel få vist, hvor og hvornår du sidst brugte dem. For at benytte sig af funktionen til at finde dine forsvundne AirPods skal man have en iPhone, iPad eller iPod med iOS 10.3 eller nyere.

Se også: Anmeldelse af Apple AirPods

Find min iPhone på computer og iOS-enhed

 

Du kan få vist, hvor dine AirPods er, på et kort ved at logge ind på iCloud.com, eller brug appen Find min iPhone. Find min iPhone viser placeringen af de Apple-enheder, som du er logget ind på med det samme Apple-id og dine AirPods.

Er dine AirPods løbet tør for strøm, så vises som sagt det sted og tidspunkt, hvor du sidst brugt dem.

 

På computer:
Gå til iCloud.com > log ind med dit Apple-id >Find min iPhone > Alle enheder> AirPods.

På iPhone, iPad eller iPod touch:
Åbn appen Find min iPhone > log ind med dit Apple-id og din adgangskode> AirPods.

Se også:  Bedste tilbud på Apple AirPods

Find AirPods med alarmtone

Du vil også kunne se en prik ved dine AirPods. En blå prik viser den enhed, der bruges til at finde dine forsvundne AirPods.

En grøn prik viser, at headsettet er tændt og online og du kan så vælge, at det skal afspille en lyd eller du kan få vist vej hen til dem: Handlinger > Afspil lyd. Lyden afspilles med stigende styrke i to minutter.

Er der en grå prik ved headsettet, betyder det, at de er slukkede, løbet tør for batteri, ligger i holderen eller er uden for rækkevidde.

Se også: Guide til Apple produkter

Sidste nye om temaet

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Steen Jørgensen fulgte op på historien. d. 3/11/2017 fulgte vi historien op med artiklen Apple imponerer med regnskab – nærmer sig 1.000 milliarder dollars i værdi – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..