Apple vil fokusere på stabilitet i iOS 14 efter fejlbehæftet iOS 13
iOS 11 var så fyldt med fejl, at Apple måtte prioritere at fokusere på stabilitet i iOS 12, men de har åbenbart ikke lært af lektien for iOS 13 har indtil nu også været en stor omgang fejl på fejl med mange små opdateringer allerede. Faktisk skulle der være kommet flere opdateringer til iOS 13 end til nogen anden iOS-variant så kort efter lanceringen.
Apple vil fokusere på stabilitet i iOS 14
Det ønsker Apple at rette op på, lyder det og de har besluttet sig for at lave en del ændringer, når det gælder udviklingsarbejdet til iOS. Det hævder kilder i hvert fald over for nyhedssitet Bloomberg. Disse forandringer skulle være udarbejdet på højeste på et internt kickoff-møde hos Apple.
Blandt andet skal ustabile og ufærdige funktioner var slukkede automatisk til de bliver fixet, men hvor udviklere kan aktivere dem hver især med henblik på at lave egen fejlsøgning og også for at teste funktioner af, der kan være afhængige af disse ufærdige funktioner.
Se også: Black Friday tilbud på iPhone
Kun få nye funktioner i vente i iPhones i 2020
Desuden vil Apple have sine udviklere til at fokusere mere på stabilitet og driftssikkerhed end på nye funktioner i iOS 14, der i øvrigt ventes at blive præsenteret i juni 2020. De iPhones, der kommer i 2020 får både 5G og formentlig radikale designændringer, men mange nye funktioner skal man ikke sætte næsen op efter ellers, lader det til med den udmelding.
Se også: Nyheder om Apple