apple watchos 4

Apple watchOS 5 – tiltrængte nye funktioner og walkie-talkie funktion

Apple Watch er verdens mest solgte ur lige nu og nyeste udgave af watchOS er præsenteret på WWDC 2018, nemlig watchOS 5.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Automatisk registrering af træningspas i watchOS 5

Den byder på flere detaljerede muligheder og informationer om ens mål og træning, man kan dele med andre, man kan få pace alerts hvis man er bagefter og endelig kommer der også automatisk workout – så når man kaster sig på cyklen om morgenen, registrerer uret selv det og går automatisk i gang.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Den automatiske registrering, som fungerer sammen med de mest populære træningspas på Apple Watch, giver brugerne besked om at starte det rigtige træningspas, og den giver også anerkendelse med tilbagevirkende kraft. Desuden kan funktionen minde brugerne om at afslutte en træningssession efter et stykke tid uden aktivitet, hvis de selv glemmer at gøre det.

Yoga og Vandretur føjes til de 12 andre dedikerede træningspas, som viser helt præcise tal for forbrændte kalorier under aktivitet samt optjente motionsminutter.

Se også: Priser på Apple Watch

 

Uret opdager nu også, når man er færdig med ens træning eller aktivitet, så glemmer man at slå den fra, så spørger uret nu selv, om det skal gøre det.

En ny funktion er Walkie Talkie, hvor man kan tale med andre over Apple Watch som var det en walkie talkie til korte meddelelser. Siri Shortcuts eller Siri Genveje bliver også en del af Apple watchOS 5.

 

Konkurrencer via Aktivitet

Med watchOS 5 kan man nu invitere en anden Apple Watch-bruger til at dyste i en Aktivitetskonkurrence. Den forløber over syv dage, hvor deltagerne optjener point ved at lukke aktivitetscirkler, og samtidig får de coaching-meddelelser som hjælp til at holde motivationen og vinde ugens dyst.

Se også: Guide til de bedste smartwatch

 

Nye funktioner til løb

watchOS 5 leverer højtydende funktioner til løbeentusiaster, bl.a. en ny måling af kadence (skridt pr. minut) ved løb og gang både indendørs og udendørs samt en ny tempoalarm til udendørs løb, som giver brugerne besked, hvis de ligger under eller over deres forudindstillede tempo. Med lanceringen af en helt ny måling – “rolling last mile” – får løbere en ekstra mulighed for at følge deres tempo, idet den viser tempoet for den foregående kilometer i tillæg til gennemsnitstempoet eller det aktuelle tempo.

 

Apple Podcasts-appen

Med watchOS 5 får brugerne mulighed for at lytte til deres podcasts på farten via Apple Podcasts på Apple Watch, og de kan også streame alle de podcasts, der findes i kataloget, ved hjælp af Siri. Episoder synkroniseres automatisk med Apple Watch, og når man lytter til dem på andre enheder, opdateres appen automatisk med den seneste episode.

En ny funktion til udviklere betyder, at musik, lydbøger og meditationsprogrammer fra apps som Pandora, Audible og 10% Happier kan synkroniseres med Apple Watch, så de kan afspilles offline, uden at brugeren behøver at have sin iPhone i nærheden.

 

Siri-opdateringer

Maskinlæring sikrer, at den opdaterede Siri-urskive på Apple Watch er en endnu bedre personlig assistent. Den byder nu på flere forudsigelser og genveje hele dagen igennem, der bygger på brugernes rutiner og lokaliteter samt oplysninger såsom pulsen efter et træningspas, pendlertider baseret på Kort på det pågældende tidspunkt eller sportsresultater for brugerens favorithold.

Siri-urskiven vil også vise handlingsrettet indhold fra brugernes foretrukne tredjepartsapps, f.eks. Nike+ Run Club, Glow Baby og Mobike.

 

Forbedrede meddelelser på Apple Watch

Meddelelser fra tredjeparts-apps kan nu indeholde interaktive kontrolfunktioner, og man behøver ikke at åbne selve appen for at bruge dem – i en meddelelse fra Yelp om en bordbestilling kan man f.eks. ændre tidspunktet eller antallet af gæster direkte i meddelelsen.

Med watchOS 5 erstatter Apple Watch de traditionelle studiekort. Ved at hæve håndleddet kan studerende få adgang til bygninger som biblioteker og kollegier samt særlige arrangementer, og de kan betale for slik og drikkevarer, vasketøj og varm mad på campus bare ved at føje deres studiekort til Wallet på Apple Watch. Denne ordning lanceres til efteråret på Duke, University of Alabama og University of Oklahoma. Johns Hopkins University, Santa Clara University og Temple University vil indføre den nye funktion inden årets udgang. En dansk lancering har nok lange udsigter, men funktionen virker god.

Tilgængelighed

watchOS 5 vil kunne fås til efteråret som gratis opdatering til Apple Watch Series 1 og nyere og kræver iPhone 5s eller nyere på iOS 12. watchOS 5 kan ikke fås til det originale Apple Watch.

Se også: Nyheder om watchOS 5