Han ramte plet med læk af iPhone 5 – nu er han på spil med iPhone 6
For tiden går der nærmest ikke en dag uden der dukker en historie op om nye billeder af iPhone 6.
Så sent som for to dage siden kunne vi skrive om billeder i høj kvalitet af iPhone 6 og nu kommer turen så til det, der meget vel kan være vise sig at være en meget pålidelig kilde.
Den tidligere taiwanske popstjerne Jimmy Lin viste sig at være på helt rette spor, da han tidligere kunne lække billeder af det, der viste sig at være iPhone 5 og iPad mini.
Jimmy Lin er nu på spil igen med billeder af iPhone 6 og mange mener, at de derfor ikke bare skal tages med et gran salt, men at der faktisk kan være tale om den ægte vare.
Billeder af iPhone 6
Billederne viser ikke overraskende, at iPhone 6 bliver større end iPhone 5s – Lin noterer da også, ligesom alle forventer, at iPhone 6 får skærm på 4,7 tommer.
Ligesom vi har set tidligere på andre billeder af iPhone 6, så bekræfter disse billeder også, at powertasten er flyttet om på siden og ikke sidder øverst på den nye telefon.
Designmæssigt noterer Lin også, at den er mere rund i det end tidligere iPhones og faktisk skulle minde en del om den originale iPhone. Han forklarer også, at den ligger godt i hånden.
Der har været rygter om, at Apple ville droppe 3,5 millimeter jackstikket til fordel for Lightning-høretelefoner, men dømt ud fra billederne ser det ud til, at Apple holder fast i jackstikket i denne omgang.
Billig iPhone? Se bedste pris på iPhone
Det forventes, at iPhone 6 lanceres en gang til efteråret, formentlig til september og med salgsstart til oktober.
iPhone 6 forventes også at komme i en udgave med skærm på 5,5 tommer, men den vurderes at komme på et senere tidspunkt, enten sidst på året eller i starten af det nye år.
Du kan se andre billeder af iPhone 6 her.