Excel i iPhonen sætter fotodata ind i regneark
Det er et par måneder siden, Microsoft fortalte om en ny funktion til Office-appene i mobilen. Med de nye funktioner kan man ved hjælp af AI sætte data fra et billede ind i et regneark. Lad os sige, at man har en udskrevet liste med telefonnumre og tilhørende navne, som man gerne vil digitalisere. Så er det bare at tage et billede og lade den nye funktion klare resten.
Se også: Find billig iPhone
Excel til iPhone kan lave data i billede om til data i Excel
Det kan være til stor hjælp, hvis man har mistet originalfilen eller har gamle dokumenter, man vil genoprette. Microsoft har desuden lige annonceret, at funktionen nu også er rullet ud til iOS, så dem med Office på deres iPhones eller iPads nu også kan få hjælpen.
Om funktionen siger Microsoft selv: ”Med denne funktion kan man let tage hvilken som helst data i tabelformat – regnskaber, arbejdsskemaer, opgavelister, tidstabeller og så videre – og konvertere dem til digitalt format i Excel, så du hurtigt kan arrangere og analysere informationen i den rette kontekst.”
Lyder dette for noget for dig, er det bare at hente Excel-appen eller opdatere den via iTunes App Store.
Se også: Office til iOS