Bedste tips til iOS
Guide iOS: Afslutte apps giver dårligere batteritid
Det lyder måske fjollet, men faktum er, at funktionen til at tvinge apps at afslutte i iOS gør, at du får dårligere batteritid. Lad os forklare. Når du har brugt en app og trykker på hjemknappen på din iPhone, gemmes den i appen nuværende tilstand i telefonens arbejdshukommelse.
Næste gang, du skal starte appen, hentes den fra arbejdshukommelsen, og du kan fortsætte der, hvor du var. Så langt er alt godt.
Apps, der ligger og hviler i arbejdshukommelsen, bruger ifølge Apple ikke batteri, og når arbejdshukommelsen er fuld, oplyser Apple, at apps afsluttes på en smart måde, så arbejdshukommelsen hele tiden er tilgængeligt for nye apps, der har brug for den. Der, hvor der opstår problemer, er, når du i stedet for bare at trykke på hjemknappen dobbeltklikker og stryger appen ud fra skærmen, altså tvinger den til at afslutte.
Det kan være brugbart i nogle få tilfælde, hvor appen er frosset eller er stødt på andre problemer, men som regel skal man altså undgå at bruge denne funktion til at afslutte en app. Det gør, at næste gang du starter appen, skal den hentes fra lagringshukommelsen, og det tager betydeligt længere tid og kræver mere kapacitet af telefonen, hvilket er det, der får batteriet til hurtigere at løbe tør.
Et andet tip til dem, der bekymrer sig over batteritiden, er faktisk at fjerne visningen af batteriprocent (Indstillinger – Generelt – Brug) på skærmen. Det kan nemlig være sådan, at dem, der hele tiden tænder skærmen for at se, hvor meget batteri der er brugt, på den måde får batteriet til endnu hurtigere at løbe tør, eftersom skærmen er en af de ting, der bruger allermest strøm.
Billig iPhone 5s? Find bedste pris.