Guide: Skift mobil uden at miste noget
Når du bruger din mobiltelefon flittigt, betyder det selvfølgelig også, at den bliver fyldt med indhold, der er vigtigt for dig. Ikke kun apps, men også beskeder, billeder og meget andet, du selvfølgelig ikke vil miste, når du skifter til en ny mobil.
Det kan handle om SMSer, billeder du har taget med kameraet, musik, adressebog for at nævne noget.
Problemet, når man skal skifte telefon, er, at mobiler af forskellige mærker håndterer al denne information på forskellige måder, og det er derfor ikke så let bare at koble telefonerne sammen og overføre indholdet.
Det bliver særlig problematisk, hvis den nye og den gamle telefon har forskellige styresystemer, men det er præcis den slags problemer, vi skal klare her.
Guide: Skift mobil – det lette
Lad os begynde med det enkleste. Ved regelmæssigt at gemme de billeder, du tager med mobilens kamera, er du sikker på ikke at miste vigtige minder.
Det gælder selvfølgelig også, selvom du ikke skal skifte mobil. Billederne (og filmene for den sags skyld) i telefonen er lette at få ud, og hvis du ikke vil bruge en computer, kan du overføre via Wi-Fi direkte fra telefonen til en netbaseret tjeneste, hvor billederne gemmes på en sikker måde.
Det kan være tjenester som Dropbox, men det kan også være mobilproducentens eller styresystemets tjenester.
Læs også: Guides til smartphone
Detaljerne kan du læse mere om i tekstboksen her om netop billeder, og hvordan man lettest gemmer dem. At kontinuerligt sørge for, at du har backup af dine billeder, betyder, at de er sikre, hvis din telefon forsvinder eller går i stykker.
På næste side ser vi nærmere på, hvordan du kan bruge skyen om udgangspunkt for adressebogen.