Apples Worldwide Developers Conference (WWDC) finder sted 5-9. juni 2017

Så har Apple sat dato på for, hvornår de er klar med næste omgang Worldwide Developers Conference (WWDC): Den 5-9. juni 2017.

Apples Worldwide Developers Conference (WWDC) finder sted 5-9. juni 2017

En af årets helt store begivenheder i tech-verdenen er Apples årlige Worldwide Developers Conference (WWDC), hvor udviklere fra hele verden kommer for at hente inspiration til kommende apps og programmer til iPhone, iPad, Apple Watch, Apple TV og Mac og for at lære nyt om Apples programmeringssprog som Swift og udvikler-API’er som SiriKit, HomeKit, HealthKit og CarPlay.

De forskellige Apple-teknologier kan bruges til at betjene intelligente hjem og biler, holde styr på folks sundhed og meget andet. Apple oplyser, at mere end 1.000 af selskabets ingeniører er tilstede på WWDC for at hjælpe og vejlede app-udviklerne.

Se også: Sammenlign priser på iPhone

WWDC 2017 den 5. juni

WWDC 2017 er Apples 28. udgave af det store udviklerarrangement og dørene slås op den 5. juni og løber til og med den 9. juni.

Udviklerne kan søge om billetter til foråret, men det er langt fra alle, der kommer med. Konferencen bliver streamet live via Apple Developer-websitet og WWDC-appen til iPhone, iPad og Apple TV.

Se også: Nyheder om Apple