iOS 13.2 – nu kommer Deep Fusion til iPhone
Med iOS 13.2, der netop er skubbet ud i Danmark, introducerer Apple Deep Fusion, der er et avanceret system til billedbehandling. Deep Fusion bruger A13 Bionic Neural Engine til at tage billeder med forbedret tekstur, flere detaljer og reduceret støj i svag belysning på iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.
Deep Fusion til iPhone 11 serien
Deep Fusion til iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max bruger A13 Bionic Neural Engine til at tage flere billeder med forskellige eksponeringer, udføre en analyse pixel for pixel og kombinere de dele af billederne, der har den højeste kvalitet. Apple lover en “dramatisk forbedret” tekstur, flere detaljer og reduceret støj, specielt i svag belysning.
iPhone 11-telefonerne tager i forvejen virkelig gode billeder og er blandt de bedste kameramobiler, men det er altid godt med bedre billedkvalitet.
Se også: Test af iPhone 11
Andre nyheder iOS 13.2
Der er dog også andre nyheder i iOS 13.2. Her er nogle af de vigtigste.
- Mulighed for at ændre videoopløsningen direkte i Kamera på iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max
- Over 70 nye eller opdaterede emojis, herunder dyr, fødevarer, aktiviteter, nye tilgængeligheds-emojis, kønsneutrale emojis og valg af teint til par-emojis
- Få læst indgående beskeder op i AirPods
- Sikker HomeKit-video gør det muligt at optage, opbevare og se krypteret video fra dine sikkerhedskameraer privat og indeholder funktioner til registrering af personer, dyr og biler
- Med HomeKit-kompatible routere kan du styre, hvordan HomeKit-tilbehør skal kommunikere via internettet eller i dit hjem
- Anonymitetsindstillinger, der gør det muligt at kontrollere, om du vil hjælpe med at forbedre Siri og Diktering ved at tillade Apple at opbevare lyd fra dine interaktioner med Siri og Diktering
- Mulighed for at slette din historik for Siri og Diktering fra Siri-indstillinger
Der er også almindelige fejlrettelse og andre forbedringer i iOS 13.2 og derfor er det som altid en god idé at opdatere til seneste udgave af iOS, når det er muligt.
Du finder opdateringen ved at gå ind i Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Tryk på Hent og installer for at hente opdateringen.
Se også: Nyheder om iOS 13