iOS 8 får højere sikkerhedsniveau

iOS 8 gør det sværere for firmaer at følge ens gøren og laden med iPhone og iPad, når man surfer på Wi-Fi.

iOS 8 får højere sikkerhedsniveau

Der ligger tilsyneladende mange små fine opdateringer gemt iOS 8, som man ikke lige spotter med det samme. Et af dem omhandler sikkerhed i iOS 8.

En sikkerhedsekspert har fundet et tweak i iOS 8, der gør, at MAC-adresser vælges tilfældigt, når man går på Wi-Fi netværk.

MAC-adresser har intet med Apples Mac-computere at gøre. Det er derimod de koder, der bruges til at identificere mobile enheder på Wi-Fi-netværk.

Når en mobil har Wi-Fi tændt, så ligger MAC-adressen åben som en bog, men når iOS 8 er sat op til at vælge tilfældige MAC-adresser, så bliver det sværere at skabe en profil af ejeren af den mobile enhed.

Man skal ikke nødvendigvis være bange for at hackere kan bruge en mobil der blotlægger sin MAC-adresse til noget, men da telefonens lokation også vil være synlig, så kan butikker og firmaer udnytte det i reklameøjemed alt efter, hvor man befinder sig.

Der burde altså være mulighed for at man kan være lidt mere i fred for reklamer og andet tingeltangel, når man bevæger sig rundt i byerne.

ios-8-officiel