iOS 9 får strømsparetilstand

En af funktionerne i iOS 9 til iPhone og iPad er muligheden for at spare på batteriet.

iOS 9 får strømsparetilstand

En funktion i Apples nyeste udgave af iOS, nemlig iOS 9 fortjener ekstra opmærksomhed – nemlig batterisparetilstanden.

Funktionen kan slå til manuelt i iPhones eller iPad’ens indstillinger og gør blandt andet, at mails kun kan hentes ind manuelt, at baggrundsopdateringer slås fra, at den søsygefremkaldende baggrund på startskærmene slås fra og at datahastigheden sættes ned.

Se også: Så billig kan du købe iPhone i dag

 

iOS 9 optimeret til længere batterilevetid

Apple lover desuden, at de har optimeret iOS 9 i en grad, der vil give yderligere batterilevetid, men hvad det præcis er, Apple har skruet på og hvor meget mere batteritid, der kommer ud af det, oplyser de ikke noget om. Også Apples egne apps som Pages for eksempel skulle være kodet om for at sikre mindre stræmforbrug.

Men i hvert fald skulle iOS 9 være blevet optimeret i en grad, så det kombineret med strømsparetilstanden skulle give længere batterilevetid til iPhone og iPad.