icloud

Login-oplysninger til Apples iCloud kan hackes på få minutter

En sort sky har meldt sin ankomst i Apples cloud-tjeneste iCloud.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Et hollandsk website skriver nemlig, at hackere har fundet en metode til at hacke brugernes login-informationer til tjenesten for på den måde at omgå aktiveringslåsen i iOS.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Metoden skulle benytte en såkaldt man-in-the-middle-attack, hvor enheden narres til at afgiv information til en computer, som udgiver sig for at være Apples server.

Det hele skulle kunne ske gennem en fejl i Windows-version af iTunes.

Hackerne påstår at have informeret om fejlen til Apple allerede i marts, men da Apple valgte ikke at reagere, valgte hackerne at gå ud med informationerne til medierne.

Fejlen i iCloud bruges angiveligt til at købe billige stjålne iPhones på nettet for så at låse dem op og sælge dem videre med stor fortjeneste.

Hackerne har også lagt billeder ud på Twitter, hvor de viser, hvordan de har brugt metoden til at låse tusindvis af telefoner op. Det skulle kun tage få minutter at låse telefonen op.

Mens Apples forhåbentlig arbejder på at rette fejlen, så opfordrer hackerne nu Windows-brugere til at være forsigtige og ikke anvende programmet på offentlige netværk.