tip til ios opret egne autosvar ios

Tip til iOS: Opret egne autosvar på opkald du ikke kan besvare

De fleste har nok været i en situation, hvor man modtager opkald og ind i mellem vil man gerne kunne give besked om, hvorfor man ikke kan besvare opkaldet lige nu, inden opkaldet går på telefonsvareren. Med iOS kan du hurtig besvare et opkald med en besked.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Svar med besked på iPhone

Alt efter hvilken version du har af iOS på din iPhone, så skal du enten swipe op på telefon-ikonet der dukker op ved siden af lås op-skyderen og så trykke på ‘Svar med besked’ eller du skal trykke på knappen, hvor der står Besked over ‘Skub for at besvare’-skyderen.

Der findes fra start en række standardsvar, du kan benytte dig af: ‘Jeg kan ikke tale lige nu’, ‘Jeg er på vej’ og ‘Kan jeg ringe senere?’. Disse svar kan du så digte videre på eller du kan slette dem og oprette nye.

Se også: Priser på iPhone

Sådan gør du

Du skal gå ind i telefonens Indstillinger > Telefon > Svar med besked og her trykker du på den svarmulighed, du vil tilføje mere tekst til eller som du vil erstatte med ny tekst. Det virker til, at man kan tilføje lige så lang tekst, som man ønsker.

Det er dog kun muligt at benytte sig af tre forskellige svarmuligheder, hvis man benytter sig Svar med besked-muligheden ved opkald på iPhone.

Se også: Guide til iOS