5 ting der virkelig adskiller iPhone X fra tidligere iPhones

iPhone X bliver den hidtil dyreste iPhone, men den kommer til gengæld også med en række nye funktioner, man ikke kan få på andre iPhones.

5 ting der virkelig adskiller iPhone X fra tidligere iPhones

iPhone X spås at blive den bedst sælgende iPhone til dato og den har da også en række nyheder og funktioner, der gør den anderledes end tidligere iPhones og som gør, at den bliver en ny milepæl for Apple. 5 ting, der virkelig adskiller iPhone X fra tidligere iPhones.

5 funktioner der adskiller iPhone X fra tidligere iPhones

Nyt design

Endelig sker der noget med designet på iPhone. Siden iPhone 6 fra 2014 har Apple holdt fast i det samme design, men med iPhone X sker der virkelig noget. Der er bliver tale om en mobil med edge-to-edge-skærm, altså hvor skærmen fylder meget mere af fronten end hidtil.

Dermed fjernes Touch ID også. En front kun med skærm ser bare lækkert ud og giver iPhone X en unikt udtryk.

Se også: Priser på iPhone X

Bedre skærm

Skærmen på iPhone X er 5,8 tommer stor og er af typen OLED. Så den har ikke bare en større skærm, men også langt bedre farver og kontraster. Skærmopløsningen er også langt højere på iPhone X end hidtil på en iPhone og telefonen vil derfor være langt bedre og mere behagelig at benytte til stort set alt.

Samtidig bruger OLEDs-skærmen heller ikke så meget strøm som de LCD-skærme, der hidtil har været på iPhones.

Se også: Specifikationer for iPhone X

 

Face ID

Nu, hvor Touch ID fjernes, så introducerer Apple en ny teknik til at låse telefonen op og godkende køb af apps med, nemlig Face ID. Face ID er en ansigtsscanner, hvor man bruger ansigtet til at låse op med og gøre de ting, man ellers bruger Touch ID til.

Det er en ny interessant teknik på iPhone, der vil ændre vores måde at bruge telefonen på ganske drastisk. Face ID skulle både være ekstremt hurtig til at låse op og være en meget mere sikker teknik sammenlignet med Touch ID og fingeraftryk.

 

Bedre selfie kamera

iPhone X har naturligvis selfie kamera men i modsætning til det FaceTime HD kamera, der bliver benyttet på iPhone 8 og tidligere modeller, så har iPhone X også det såkaldte TrueDepth-kamera på fronten til selfie-kameraet. Det betyder, at man kan tage flottere selfies med iPhone X end nogensinde før med en iPhone.

Samtidig får iPhone X også den nye funktion Portrætlys til selfiekameraet. Portrætlys kommer ellers kun til det almindelige kamera på bagsiden på iPhone 8 Plus. Portrætlys-funktionen giver mulighed for at lave unikke selfies af en kvalitet, der ikke er mulig på andre iPhones.

Se også: Mobiltelefoner med bedste kamera

Animojis

Animojis er en ny måde at lave unikke emojis på.  Takket være det nye TrueDepth-kamera på fronten kan man lave levende animojis med ens egne ansigtsbevægelser – teknikken animerer ens ansigtsudtryk med mange forskellige Animojis, herunder en panda, enhjørning og robot og faktisk også en lort!

via GIPHY

 

Augmented reality

Som en sidste bonusting, der faktisk også kommer til iPhone 8 og 8 Plus, skal vi lige nævne augmented reality. Teknikken er stadig i sin spæde start, men det er noget, Apple kommer til at satse benhårdt på med helt nye oplevelser inden for oplevelser og spil. AR, som teknikken forkortes, tilføjer digitale oplevelser direkte ind i den virkelige verden og giver dermed nye måder at interagere og bruge tjenester, services og spil på.

 

iPhone X bliver sat til salg i Danmark den 3. november med mulighed for forudbestilling fra den 27. oktober. Prisen starter ved 8.899 kroner.

Se også: Nyheder om iPhone X

Seneste nyt

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte historien. 12/10/2017 blev sagen bragt videre med nyheden; Stor bank: Hypen omkring iPhone X er ude af kontrol – Du kan læse det videre forløb her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..