Stor bank: Hypen omkring iPhone X er ude af kontrol

Deutsche Bank mener at hypen omkring iPhone X er løbet løbsk og Apple-aktien bør falde med mindst 10 procent for at have en rimelig pris.

Stor bank: Hypen omkring iPhone X er ude af kontrol

De fleste regner med, at mange iPhone-tilhængere vil skifte deres gamle iPhone ud med en iPhone X, når den kommer på markedet om et par uger. Det kan der også være mange gode grunde til, den har for eksempel et nyt design med de største ændringer, vi har set fra Apple længe.

Der har faktisk været talt så meget om den succes, alle forventer, iPhone X bliver, at det næsten allerede er blevet et faktum, inden det overhovedet er sket. Ming-Chi Kuo, der er nærmest legendarisk for sine spådomme om især Apple, mener at Apple takket være iPhone X vil komme til at sælge op mod 250 millioner iPhones i 2018. Deres tidligere rekord ligger på 231 millioner og stammer fra 2015.

Man kan altså ikke sige andet end, at forventningerne til iPhone X er store.

Se også: Specifikationer for iPhone X

 

Deutsche Bank: Hypen omkring iPhone X er ude af kontrol

Men nu er det ikke alle, der er enige og nu maner Deutsche Bank til besindighed. En analytiker fra Deutsche Bank, Sherri Scribner, har for nylig kommenteret i et brev til investorer, at hypen omkring iPhone X er ude af kontrol. Med det mener hun, at der snarere er tale om optimisme og ikke realisme, når analytikerne falder over hinanden for at spå om fantastiske salgstal for Apples nye produkter.

Hun siger: “Med tanke på den store succes, der skal til for at give stigning i aktierne på nuværende tidspunkt, og vores opfattelse af, at estimaterne må sænkes for at give et realistisk billede af et år efter en stærk cyklus, ser vi en lille risiko for aktierne i den nærmeste fremtid.”

Se også: Bedste tilbud på iPhone

 

Apple-aktien skal falde 10 procent i værdi

Hun mener, at Apple-aktien har en en rimelig pris på 140 dollars, hvilket altså er et fald på godt 10 procent i forhold til prisen i dag, hvor en Apple-aktie har en værdi på 157 dollars.  Med tanke på, at Apple-aktien er steget med 30 procent de sidste 12 måneder, er det svært at forestille sig, at selskabets aktie falder, når iPhone X rammer butikker den 3. november.

Se også: Anmeldelse af iPhone 8

Hvordan vil kunderne tage imod iPhone X?

Der er ingen tvivl om, at mange iPhone-ejere har tænkt sig at opdatere til den nye model, men der er stadig ting, vi ikke ved. Kan Apple følge med efterspørgslen? Hvordan vil brugerne modtage det nye design, herunder den meget omtalte lille halvø af dødt område på skærmen, og de nye funktioner som Face ID? Det kan blive en udfordring for Apple, eller måske er kunderne fuldkommen ligeglade med den slags, det må tiden vise.

Se også: Nyheder om iPhone X

Kilde

Sagen fortsætter

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 11/10/2017 gik vi videre og publicerede et indlæg omkring Apple: Personalet fejlede ved præsentationen af iPhone X, ikke Face ID – Følg det videre forløb her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..