Analytiker forudser endnu højere iPhone-priser
Går man efter den dyreste iPhone i dag, så kan man betale tæt på 13.000 kroner i Danmark. Trenden blandt flere mobilproducenter er, at priserne på high end mobiler stiger og stiger og de er faktisk dyrere end både glimrende computere og fjernsyn – eller kan i hvert fald sagtens være det.
De stigende priser betyder samtidig, at folks lyst til at skifte mobil i tide og utide falder og man beholder sin mobil i længere tid end tidligere. Undersøgelser viser for eksempel, at iPhone-brugere i gennemsnit har deres mobil i tre år mod tidligere 1-1,5 år.
Se også: Test af iPhone
iPhone kan stige koste op mod 15.000 kroner på grund af handelskrig mellem USA og Kina
Det betyder altså, at mobilproducenterne ikke sælger så mange telefoner som tidligere, men hvis man tror, at det kan få prisen ned på fremtidige telefoner, så kommer det ikke til at ske, i hvert fald ikke for iPhone, siger analytiker fra investeringsbanken JP Morgan.
I følge JP Morgan vil kommende iPhones stige med hele 14 procent, hvilket betyder, at den dyreste iPhone i år kan lande på opsigtsvækkende 15.000 kroner, mens den billigste i X-serien kan få en startpris fra over 10.100 kroner.
Det hele har sin forklaring i USA’s handelskrig med Kina. iPhone produceres hovedsageligt i Kina og Apple risikerer at blive ramt af nye høje tariffer. JP Morgan har regnet frem til, at skal Apple holde samme fortjeneste på iPhone som hidtil, så er de nødt til at hæve prisen med 14 procent.
Se også: Find billig iPhone
Apple vil måske æde prisstigningerne
Det vurderes dog, at der kan være en mulighed for, at Apple selv vælger at tage udgifterne fremfor at tørre det af på kunderne. Det kan nemlig vise sig at blive for risikabelt for Apple, hvis de hæver priserne.
JP Morgan nævner også, at Apple på grund af handelskrigen mellem USA og Kina kan finde på at flytte produktionen fra Kina til USA, men det skulle i givet fald så betyde en prisstigning på 20 procent, hvis Apple skal holde samme fortjeneste på iPhone som hidtil.
Se også: Nyheder om iPhone
Opfølgning på artiklen
Fortællingens videre forløb. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 6/5/2019 fortsatte vi fortællingen med en artikel omkring temaet Apple overdriver levetid på iPhone-batterier – Klik her og læs videre.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .