Apple AR-briller kan være på vej
Meget tydede på, at Apple var i gang med at udvikle ny skærmteknologi og nu har vi et bedre billede af, hvad det hele handler om. MicroLED kaldes en ny teknologi, som Apple er i gang med at udvikle. Den minder om Oled-skærme, men er lysere og bruger mindre strøm.
Apple AR-briller med MicroLED
Tidligere har man mest forbundet MicroLED med kommende Apple Watches og iPhones. Men det ser ud til, at den også kommer findes i et helt nyt Apple-produkt – AR-briller. Det skriver DigiTimes.
Som producent af skærmene har Apple valgt taiwansk TSMC, og ifølge DigiTimes’ artikel skal der produceres både mindre og større versioner af skærmene. Den mindre version skal bruges til Apple Watch og AR-brillerne, mens den større skal bruges til et produkt, vi endnu ikke kender til, men som ifølge rygterne skal være meget større end MacBooks.
Det kan være iMacs, monitorer eller måske en kæmpe iPad, eller måske er Apple i gang med at udvikle prototyper af helt andre produkter.
Se også: Priser på tilbehør til mobiltelefoner
Skærme til AR-briller kan være klar i 2019
De mindre versioner af de nye skærme bliver efter sigende produceret i 1,3 og 1,4 tommer størrelser til Apple Watch-brug og 0,7 og 0,8 tommer størrelser til AR-brillerne. Analytiker fra DigiTimes, Luke Lin, vurderer, at de mindste af dem kan komme i masseproduktion i slutningen af året eller begyndelsen af 2019.
De større må vente til en gang i 2019 og er ikke lige så sikre. Det betyder altså, at det ikke bliver lige rundt om hjørnet, vi kommer til at se disse produkter på markedet. Tidligst i slutningen af 2019 bliver det, hvis det overhovedet bliver.
Se også: Sammenlign de bedste smartphones
Apple satser på AR med ARKit
Apple har jo satset stort på AR de seneste år med ARKit-udviklingsplatformen og det avancerede kamerasystem, vi ser i iPhone X. Alt sammen er lavet til at kunne bruges i iPhones og iPads. Til visse apps kunne det være fedt med et par AR-briller, især hvis der kommer produkter til det brede marked.
Tim Cook har dog selv sagt, at AR-briller som en teknologi-kategori ikke giver mening.
De seneste år er der dog andre selskaber som Facebook og Magic Leap, der har fået os til at vænne os til, at headsets kan blande vores virkelighed sammen med en forstærket digital virkelighed. Fortsætter den udvikling, vil Apple stå klar til at hoppe med på vognen.
Se også: Nyheder om Apple