Tim Cook er tilfreds med iPhone 8-salget
De sidste par år har Apple valgt at holde kortene tæt til kroppen, når det kommer til salgstallene for den første tid, et af deres produkter er på markedet. Vi fik ikke de oplysninger om iPhone 7 sidste år, og får dem nok heller ikke om iPhone 8 i år. En af årsagerne til det er nok, at iPhone 8 ikke kommer til at sælge lige så godt som tidligere modeller, fordi de rigtigt hardcore Apple-fans venter på iPhone X.
Se også: Bedste tilbud på iPhone 8
Tim Cook: iPhone 8 udsolgt visse steder
Alligevel har Tim Cook været ud og sige, at salget af iPhone 8 går godt. Måske for at modsige visse rygter om det modsatte. I et interview med CNBC har Apple-direktøren udtalt, at han er mægtigt tilfreds med salget af både iPhone 8 og Apple Watch 3. Videre forklarede han, at Apple Watch 3, der har LTE-mulighed, er udsolgt mange steder, og at Apple faktisk har svært ved at følge med efterspørgslen.
Også iPhone 8 og 8 Plus er udsolgt visse steder, men der er ikke samme problemer med at følge med efterspørgslen, forklarede Cook. Til sidst slog han fast, at han ikke kunne være mere begejstret.
Det ville være synd at sige, at den slags udtalelser er særligt oplysende, så vi må vente til næste uge med at få en indikation at, hvor godt det rent faktisk går med salget af Apples nye model. Det kan faktisk være, at vi må vente helt til Apples næste kvartalsrapport, inden tallene kommer, og det er først i december.
Se også: Anmeldelse af iPhone 8
“Kun få har problemer med LTE på Apple Watch 3”
Udover begejstring over salget af deres nye produkter, kom Cook også ind på de problemer, der har været med LTE på det nye Apple Watch 3. Her sagde han, at problemet er et mindre et af slagsen, og at det vil blive fixet med en softwareopdatering. Problemet skulle have med overgangen mellem Wi-Fi og mobildata og sker kun i få tilfælde, sagde Cook. Det trods at næsten alle blandt de første anmeldelser havde problemet.
Se også: Nyheder om Apple
Historien efterfølgende
Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Efterfølgende d. 28/6/2017 publicerede vi fortællingen om Apple gør for alvor ondt på schweiziske urproducenter – Klik her og læs artiklen.. Læs også seneste nyt om temaet her..