Apple er taberen: Samsung skal kun betale 650 millioner til Apple for patentbrud

Apple forlangte det, der svarer til næsten 11 milliarder i erstatning fra Samsungs brud på to patenter, men fik kun cirka 650 millioner.

Apple er taberen: Samsung skal kun betale 650 millioner til Apple for patentbrud

Samsung og Apple har efterhånden ligget i krig med hinanden lige siden iPhone kom – sådan virker det i hvert fald. Apple har hele tiden ment, at Samsung har kigget Apple lidt for meget over skulderen og misbrugt en række af Apples patenter.

Lige nu er en længere varende sag afsluttet og selvom Samsung blev dømt til at betale 120 millioner dollars, det der svarer til knap 650 millioner danske kroner, til Apple, så fremstår Apple alligevel som taberen.

Apple havde nemlig forlangt næsten 11 milliarder kroner i erstatning, men en amerikansk domstol i Californien afgjorde altså, at patentbruddet skulle dømmes meget mildere.

Ifølge politiken.dk, så rækker erstatningen ikke engang til at dække de advokatomkostninger, som Apple har brugt på den pågældende sag.

Domstolen afgjorde samtidig, at Apple har misbrugt en af Samsungs patenter og for det skal Apple sende 158.000 dollar til Sydkorea.

Læs også: Patentkrig