Apple fjerner den populære reachability funktion fra iPhone X
Vi har nok alle hørt det på nuværende tidspunkt, iPhone X, der kommer på markedet senere på efteråret, har ingen hjemknap. Sammen med den forsvinder også mange funktioner. Det betyder blandt andet ingen fingeraftrykslæser, så du skal til at bruge noget andet end din tommel- eller pegefinger til at låse op for din telefon samt at den meget brugte reachability-funktion også forsvinder.
Se også: Priser på iPhone
Reachability funktion forsvinder på iPhone X
Reachability er tre år gammel og kom med iPhone 6-modellerne. De telefoner var de første iPhones med så stor skærm, at det var vanskeligt at navigere på dem med kun én hånd. Skubbe ned funktionen gjorde det lettere at navigere på den store skærm, da alt på skærmen blev trukket længere ned på skærmen, og blev aktiveret med to tryk på hjem-knappen.
Apple var længe tro mod den mindre skærmstørrelse, også selvom mange konkurrenter begyndte at lave telefoner med større og større skærme. I 2012 brugte de det endda som reklame, at man altid kunne nå alle hjørner med tommelfingeren på iPhone 5. Med en større skærm var det stadig vigtigt for Apple, at man kunne nå hele skærmen med én hånd og dermed fandt de på reachability-funktionen, som den også kaldes.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Reachability meget brugt funktion
Nogle vil måske mene, at det blot er en mindre detalje, men en undersøgelse foretaget af comScore viser, at 76 procent af de yngre iPhone-brugere faktisk benytter denne funktion. Blandt de ældre brugere er funktionen ikke lige så udbredt – 39 procent af de 35-54-årige bruger den, mens procenten er 32 for iPhone-brugerne over 55 år. Ser man på gennemsnittet er det 55 procent af alle brugere, der benytter reachability.
Er du en af dem med mindre hænder, kan der dog stadig være et håb forude. Designet af telefonen er nemlig ikke helt som tidligere modeller, fordi Apple er gået med på trenden om skærme næsten uden kanter om. Det betyder, at selve telefonen faktisk er mindre end Apples Plus-modeller, så derfor bør den også være lettere at bruge med kun én hånd.
Se også: Nyheder om iPhone X
Fortsættelsen i sagen
Tematikken er stadig aktuel. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 21/9/2017 fik historien nye ben at gå på med sagen om Tusindvis klager over dårlig batteritid på iPhone med iOS 11 – se hvad du kan gøre – Den videre historie kan du læse her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.