Apple har ikke den store lyst til at betale 14 milliarder dollars i restskat til EU

Apple dømt til at betale 14 milliarder dollars i restskat til EU - sagen kører stadig og Apple holder fast i, at beløbet af uretfærdigt.

Apple har ikke den store lyst til at betale 14 milliarder dollars i restskat til EU

Apple har fået besked om, at EU vil have en betaling på 14,3 milliarder dollars, der skal dække de skatter, Apple ifølge EU skylder Irland. Det er Apple ikke helt tilfredse med. De mener, at beløbet er helt hen i vejret og urealistisk. Det har de meddelt EU-domstolen.

 

Apple betalte o,oo5 procent i skat

Apple har et af sine hovedkvarterer i Irland, hvilket er smart skattemæssigt. Men de blev beordret at betale restskat i 2016, efter at de havde betalt blot 0,005 procent i skat i 2014. Ifølge Apples advokater er EU dog blot ude efter at skabe overskrifter ved at trække små tal frem.

”Kommissionen har meldt ud, at al Apples profit fra al salg uden for Syd- og Nordamerika skal tilskrives to grene i Irland.” meddelte en af Apples advokater på sagen, Daniel Beard EU-domstolen tirsdag.

Derudover skal Beard ifølge Reuters have peget på, at alle Apples produkter, om det så er iPhones eller App Store, er udviklet i USA, og at det er uretfærdigt at prøve at forbinde profit fra andre steder i Europa til det irske hovedkvarter. Sidste år betalte Apple ikke en cent i såkaldt ”federal tax” i USA, og det på trods af et overskud på 11,2 milliarder dollars.

Se også: Priser på Apples produkter

 

Apple: EU burde ændre internationalt skattesystem

Videre meddelte Beard, at EU-domstolen burde ændre det internationale skattesystem, hvis de vil kradse penge ind fra Apple. Et sådant forslag er naturligvis absurd, da EU ikke kan bestemme, hvordan vil gøre tingene på globalt niveau.

Lidt komisk er det, at Irland faktisk står på Apples side i sagen. Det gør de af den simple grund, at de er et skattely for en række multinationale koncerner. En af de irske advokater i sagen, Peter Gallagher udtalte til domstolen, at EU Kommissionens beslutning er fundamentalt fejlagtig.

Se også: Nyheder om Apple