Apple kåret til Verdens mest beundrede selskab for 12. år i træk

Det kan godt være Apple har haft en stor aktienedtur de sidste 3-4 måneder, men de er stadig verdens mest beundrede selskab - for 12. år i træk.

Apple kåret til Verdens mest beundrede selskab for 12. år i træk

Økonomien har kørt som en rutsjebane for Apple i 2018, men det betyder åbenbart ikke så meget, når det kommer til selskabets brand.

 

 

Apple er verdens mest beundrede selskab i verden – for 12. år i træk

Fortune har i hvert fald endnu en gang Apple på toppen af listen over Verdens mest beundrede selskaber. Det er 12. gang i træk.

På pladserne efter Apple kommer Amazon, der har indtaget andenpladsen tre år i træk, mens Berkshire Hathaway (Berkshire Hathaway er noget så usexet som en amerikansk virksomhed, der fungerer som holdingselskab for en række datterselskaber, særligt inden for forsikringsbranchen), The Wal Disney Company og Starbucks ligger henholdsvis nummer tre, fire og fem.

De største af Apple konkurrenter finder vi længere nede på listen. Microsoft på sjettepladsen, Google på syvendepladsen og Samsung på plads nummer 50.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

 

Ikke bare samlet nummer 1  – men i alle kategorier

Ikke nok med, at Apple ligger nummer et samlet, de er også nummer et i hver enkelt kategori.

Blandt kategorierne er innovation, managementkvalitet, socialt ansvar, udnyttelse af selskabets muligheder, produkt- og tjenestekvalitet og flere andre.

Se også: Priser på iPhone

 

Sådan skete kåringen

Selve pointuddelingen foregår ved, at 3.750 direktører, analytikere, eksperter og ledere i en spørgeundersøgelse vælger de ti selskaber, de beundrer mest. Det er selskabet Korn Ferry, der står for spørgeundersøgelsen og indsamler svarende fra de udvalgte deltagere.

Deltagerne får en liste over selskaber, de kan vælge mellem. Listen er baseret på top 25 procent fra sidste års liste samt de 20 procent, der havnede øverst inden for deres område. Derudover var det frit at vælge fra et hvilket som helst område.

Et punkt i undersøgelsen går ud på at vurdere rygtet for de chefer, der sidder i toppen af disse selskaber. 79 deltagere kaldte i det spørgsmål Apple-direktøren Tim Cook for undervurderet, mens 183 kaldte ham overvurderet. Alligevel tog Apple altså også førstepladsen i den kategori.

Se også: Nyheder om Apple

kilde