Apple kan sælge 230 millioner iPhone 8 og iPhone 7S / 7S Plus

Det forventes, at Apple kan sælge op mod 230 millioner af de nye iPhones, der lanceres til september i år trods produktionsudfordringer.

Apple kan sælge 230 millioner iPhone 8 og iPhone 7S / 7S Plus

Apple menes at kunne sælge op mod 230 millioner af de nye iPhones, der bliver lanceret her i 2017, vurderes det af digitimes. Apples store nummer i 2017 bliver iPhone 8, der ventes at blive lanceret sammen med iPhone 7S og iPhone 7S Plus. iPhone 8, som i øvrigt også i følge rygterne kan få navnet iPhone X eller iPhone Edition, forventes dog først at være klar salg nogen tid efter iPhone 7S og iPhone 7S Plus på grund af produktionsudfordringer.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

Touch ID volder Apple problemer på iPhone 8

Udfordringerne ligger i, at Apple har svært ved at få den nye TouchID senso til at virke optimalt. Det forventes, at Touch ID-sensoren bliver integreret i OLED-skærmen på den nye iPhone 8. Og den slags vigtige funktioner skal bare være på plads, særligt når man sælger så mange telefoner som Apple gør.

Se også: Rygter om iPhone 8

Apple sælger 3 gange flere telefoner end Samsung

De 230 millioner, som digitimes altså forventer, at Apple kan sælge af selskabets nye iPhone, er uden at salget af ældre modeller som iPhone SE, iPhone 7, iPhone 7 Plus og iPhone 6S tælles med.

Til sammenligning foventes det, at Samsung vil sælge op mod 70 millioner eksemplarer af Galaxy S8 og S8 Plus. Det er også flotte tal, men de overskygges i høj grad af Apples tal – hvis de altså holder stik.

Se også: Test af Apple-telefoner

 

iPhone 8 pris bliver høj

Det bliver i øvrigt spændende at se, hvordan Apple vil få held med at sælge iPhone 7s og iPhone 7S Plus. De vil formentlig kun være mindre opdateringer i forhold til iPhone 7 / 7 Plus, mens iPhone 8 får alle de spændende nyheder. Godt nok forventes iPhone 8 er få en rigtig høj pris – et pænt stykke over 6.000 kroner for den mindste version, måske endda en startpris fra over 7.000 kroner, men historien har hidtil vist, at folk ikke bekymrer sig så meget om prisen, når det gælder iPhone.

Det forventes, at de nye Apple-telefoner lanceres til september og med salgsstart en uge eller to herefter for 7S og 7S Plus, men altså senere for iPhone 8.

Se også: Nyheder om Apple

Efterfølgende nyt

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 21/4/2017 kom der nyt i sagen med artiklen; Nye billeder af iPhone X – nu med Full Vision Display – Historien finder du her. Se også seneste nyt om temaet her.