Apple kan spare 500 millioner dollars om året på at droppe Intel

Apples planer om at droppe Intel til at lave processorer til Mac-computere kan spare Apple for 500 millioner dollars om året.

Apple kan spare 500 millioner dollars om året på at droppe Intel

Rygterne om Apple-producerede chips i Mac-computerne har vi hørt i årevis. Nu tyder et nyt rygte fra Bloomberg dog på, at det kan ske fra 2020. Det vil betyde, at Apple ikke længere skal have sine chips fra Intel,hvilket ifølge Bank of America Merrill Lynch kan spare Apple for op til 500 millioner dollars op året.

Se også: Priser på iPhones

 

Apple bruger egne komponenter i iPhone

I de fleste henseender vælger Apple at bruge deres egne komponenter, når de skal producere deres enheder. Ser vi for eksempel på iPhone, står Apple selv for design, funktioner, processor og styresystem. At de gerne vil undgå at bruge chips fra Intel i Mac-computerne er derfor ingen overraskelse.

Analytikere fra Bank of America har altså vurderet, at et sådant træk vil kunne spare Apple for op til 500 millioner dollars per år. Derudover er der også bedre mulighed for, at Apple kan optimere deres hardware og software og ikke længere vil være afhængige af, hvornår Intel kommer med nye produkter.

Se også: Test af iPhone

 

Vil gradvist droppe Intel

Ifølge Bloomberg vil skiftet dog ikke ske på én gang, men derimod gradvist med start i 2020. At Apple med tiden vil droppe samarbejdet med Intel omkring processorer og derved spare 500 millioner dollars om året, er i det store billede en forholdsvis lille besparelse for Apple, der normalt fremviser kvartalsoverskud på 10-12 milliarder dollars.

Intel fremviser normalt overskud på 3-5 milliarder dollars i kvartalet, så selv om en regning på 500 millioner dollars til Apple kan mærkes, skal Intel nok overleve. Læs også vores guide til de bedste MacBooks.

Se også: Nyheder om Apple