Apple præsenterer rekordregnskab med rekordsalg af iPhone og tjenester
Apple har netop præsenteret regnskab for seneste kvartal, oktober-december 2016 og det med rekordtal for omsætningen. Hele 78,4 milliarder dollars omsatte Apple for, hvilket er højeste omsætning nogensinde i Apples historie. Det svarer til 542,15 milliarder kroner.
64 procent af omsætningen kom uden for USA.
Se også: iPhone uden abonnement? Bedste priser
Flere all time omsætningsrekorder
Tim Cook, Apples direktør, forklarer, at iPhone satte all-time omsætningsrekord med 78,29 millioner solgte iPhone og det samme gjorde også salget af tjenester, Mac og Apple Watch. Der blev således solgt 5,3 millioner Mac-computere i kvartalet og antallet af solgte iPads rundede 13 millioner. Salget af tjenester steg med 18 procent til 7,2 milliarder dollars.
Apple noterer også, at iPhone 7 Plus er den bedst sælgende Plus-model hidtil.
Se også: Anmeldelse af iPhones
Profit på 123,7 milliarder kroner
En ting er omsætningen, noget andet er fortjenesten eller profittten og også her så det rigtig godt ud for Apple med en profit på 17,89 milliarder dollars, cirka 123,7 milliarder kroner.
Apple forventer markant lavere omsætningen i næste regnskabskvartal med en omsætning på mellem 51,5 og 53,5 milliarder dollars.
Se også: Nyheder om Apple