Apple er endnu ikke gået i gang med at masseproducere nye iPhone 8
Den mest ventede af de tre, iPhone 8, ser ud til at være den, der muligvis trækker det korteste strå af de tre nye telefoner, derudover iPhpne 8 også tæller iPhone 7S og 7S Plus. iPhone 8 den kan nemlig blive forsinket helt til november eller december. Den rygtes at få en Oled-skærm, mens de to iPhone 7-opgraderinger siges at få en LCD-skærm.
Se også: Test af iPhones
Foxxconn, Pegatron og Wistron ikke gået i gang med masseproduktion endnu
Nu skriver Economic Daily News nemlig, at den produktionsrate, Apple kører nu af de tre modeller, ikke er nok. Ifølge EDN har de to hovedleverandører Foxconn Electronics og Pegatron ikke sat gang i produktionen i en sådan grad, at det kan siges at være masseproduktion. De to selskaber er to af Apples leverandører af telefoner. Den tredje er Wistron, og tilsammen skal de tre selskaber bygge telefonerne for Apple.
Procentvis er det meningen, at Foxconn skal bygge 95 procent af iPhone 8-enhederne samt en mindre procentdel af iPhone 7s-modellerne. Pegatron skal stå for at bygge 65 procent af iPhone 7s og en mindre procentdel af iPhone 8, mens Wistron skal bygge iPhone 7s Plus.
Det forventes at Foxconn og Pegatron går i gang med masseproduktionen i august. Det er omkring en måneds tid senere, end Apple plejer at sætte gang i masseproduktionen op til en lancering.
Se også: De bedste priser på iPhones
Mange rygter om forsinkelse af iPhone
Hvad skyldes denne forsinkelse så? Vi ved det ikke helt og kan kun spekulere. De seneste rygter har talt om softwareproblemer med nogle af iPhone 8s funktioner, især 3D ansigtsgenkendelsesteknologien og den trådløse opladning. Det kan være med til at forsinke produktionen.
Et andet problem, der har været meget tale om, er besværlighederne med at så Touch ID under skærmen på iPhone 8, så det virker tilfredsstillende. Faktorer som disse kan være med til at forsinke produktionen. På den anden side har Apple leaset udstyr til deres leverandører for at undgå problemer med produktionen og leverancer.
Som det ser ud lige nu, kan der altså blive problemer med manglende varelager i forhold til iPhone 7s-modellerne, men iPhone 8s lancering kan blive skubbet længere ud i fremtiden.
Se også: Rygter om iPhone 8
Sagen fortsætter
Der er kommet nyt i sagen. katrine har holdt fast i temaet. 14/7/2017 fulgte vi op med et indlæg omkring Apple-panik efter softwareproblemer med iPhone 8 – Klik her for den påfølgende artikel.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..