Apple-patent antyder konstant og AI-baseret brugergenkendelse

Apple har opkøbt patent fra firma, der kan levere konstant passiv AI-brugergenkendelse til at være logget ind på enheder.

Apple-patent antyder konstant og AI-baseret brugergenkendelse

De fleste store teknikproducenter arbejder sig mere og mere mod sikkerhedsløsninger, der udfaser kodeord. Teknologier som ansigtsgenkendelse, Touch ID og lignende bliver mere og mere udbredt. Det kan have været den proces, Apple har villet arbejde sig endnu mere mod, da de opkøbte patentporteføljen hos Lighthouse AI, et selskab med fokus på teknologien bag overvågningskameraer til hjemmet.

 

Opkøb tyder på Apple arbejder med nye former for kodeord

Opkøbet dukkede op i den amerikanske patent og trademark-database for nylig. Visse af patenterne handler om dybde-kameraer, der bruges i sikkerhedsøjemed, og Apple købte det hele tilbage i december, hvor Lighthouse AI lukkede efter ikke at kunne hamle op med konkurrenterne.

Lighthouses kamera kostede 300 dollars, og oven i det kommer abonnement på selskabets tjenester for at kunne benytte AI-funktionerne. Det var kunderne ikke villige til at punge ud for. Nu kan man spørge sig selv, hvad Apple skal med sikkerhedskameraer, men kameraerne har nogle funktioner, der kan være interessante for Apple.

Det drejer sig om 3D-aflæsning og ansigtsgenkendelse, som kameraet bruger til at genkende ejeren til huset og andre personer, der ofte kommer på besøg. Desuden findes der i Lighthouses tilbud mulighed for at få push notifikationer, når en bestemt person ankommer til huset.

Se også: De bedste tilbud på iPhone

 

Passiv, konstant brugergenkendelse

Det er nok de færreste, der tror, at Apple vil begynde at producere overvågningskameraer, men Lighthouse-patenterne kan bruges i udviklingen af passiv, konstant brugergenkendelse, så man som bruger kan undgå hele tiden at skulle trykke en kode.

Det er også muligt, at Apple kan bruge nogle af patenterne i udviklingen af sine AR-produkter. Det AR-headset, som det siges Apple er på vej med, kan have dybde-måling som en af sine kerneteknologier. En teknologi, der også vil være vigtig for konstant autentificering.

Netop sikkerhed omkring adgang til for eksempel mobilen er noget, der ligger Apple varmt om hjertet, så vi glæder os til at se, hvad de kan finde på med de nye patenter.

Se også: Nyheder om iPhone

Efterfølgende nyt om sagen

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 7/3/2019 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel der belyste emnet Huawei: Kunstig intelligens vil afløse apps – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Du kan læse absolut seneste nyt her.