Apple satser 1 milliard dollars på produktion i USA
Tim Cook, direktør for Apple, har i et interview med CNBC sagt, at selskabet vil investere 1 milliard dollars på at skabe en fond, der skal støtte selskaber inden for avanceret produktion i USA.
Den første modtager af midler fra fonden vil blive offentliggjort senere denne måned. En af begrundelserne han gav i interviewet, for dette initiativ er, at den slags jobs genererer flere jobs i sin nærhed, idet en der opstår en serviceindustri omkring dem.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Apple gør det for at blive mindre afhængige af leverandører
Sidste år var det en konkurrent til Uber Technologies Inc, Did Chuxing, der fik en Apple-investering på 1 milliard dollars, og i januar var det Softbank Group Corp.’s nye toknologi-fond, der var de heldige. Det er altså ikke et enestående tilfælde fra Apples side.
De har da også midlerne til det med en kontantreserve på 257 milliarder dollars.
De seneste år har de fordoblet beløbet, de satser på research og udvikling. Målet er enkelt – at reducere deres afhængighed af leverandører til teknologi.
Apple har allerede investeret i automatiseret industriel teknologi med Liam-robotten, som de viste frem sidste år. Liams robotarm skal skille brugte iPhones ad, så man kan genbruge dele af dem.
Se også: Sammenlign priser på iPhones
Foxxcon overvejer fabrik til 7 milliarder dollars i USA
Det er ingen hemmelighed, at præsident Donald Trump gerne ser, at så meget af produktionen til amerikanske produkter også foregår i USA, og måske er det det, der har fået en af Apples leverandører, Foxconn, til at overveje opførelsen af en stor fabrik i USA – en investering på mere end 7 milliarder.
Se også: Nyheder om Apple