Apple til Kongressen: Vi har ikke tjent penge på reparationer

I forbindelse en høring i en antitrust-sag fortæller Apple, at deres omkostninger ved at lave reparationer overstiger indtægterne - de taber altså penge på at reparere folks defekte produkter.

Apple til Kongressen: Vi har ikke tjent penge på reparationer

Som en del af en antitrustsag har Apple i september modtaget et brev med en række spørgsmål fra en juridisk komite under regeringen. Spørgsmålene handler blandt andet om forhold i App Store, reparationer af produkter og en del andet. Apple har svaret på spørgsmålene, langt hen ad vejen som ventet, men der er detaljer i svarene, der overrasker.

 

Apple: Omkostninger ved reparationer overstiger indtjeningen

Apple er for eksempel blevet bedt om at redegøre for, hvor meget de har tjent på at reparere sine produkter fra 2009 og frem til nu. Til det svarer Apple, at omkostningerne ved at reparere iPhone for eksempel overstiger indtjeningen, og det gælder alle de pågældende år og også generelt alle Apples produkter.

Derudover fortæller Apple, at de har investeret milliarder af dollars i Apple Maps, siden appen kom første gang i 2012. Apple er i gang med at friske Apple Maps op med bedre detaljer. Den nye version er tilgængelig i en række amerikanske stater, men ikke alle.

Se også: Find priser på iPhone

 

WebKit framework nødvendigt i apps

I sine svar forsvarer Apple mange af sine bestemmelser. Blandt andet siger Apple, at tredjeparts webbrowsere i iOS-enheder skal bruge WebKit framework af hensyn til privat integritet og sikkerhed.

Det er et lignende svar Apple giver på, hvorfor tredjeparts apps ikke kan angives som standard-apps på iOS-enheder.

Se også: Nyheder om Apple