Billeder af iPhone 11 lækket via @onleaks – og bekræftet af @iceuniverse

Billeder af iPhone 11 er lækket af det og viser tre kameraer på bagsiden. Billedet stammer fra kendt lækker og er bekræftet af anden kendt lækker.

Billeder af iPhone 11 lækket via @onleaks – og bekræftet af @iceuniverse

Man skal altid være varsom med at acceptere læk som gode varer, men der er noget med Apple og læk på nettet – læk om særligt iPhone har det faktisk med at stemme ret godt overens med det endelige produkt. Nu er der kommet billeder på nettet af det, der siges at være iPhone 11, der kommer til september 2019.

 

Billede af iPhone 11 viser tre kameraer

Der er godt nok otte måneder til Apple forventes at komme med deres næste iPhone, nemlig iPhone 11. Det afholder naturligvis ikke nettet fra at summe af rygter om den kommende mobil og nu der er som sagt sivet billeder ud på nettet af det, der siges at være iPhone 11.

Billedet kommer fra lidt uvant kant, nemlig digit.in, altså et indisk site, der dog har et samarbejde med den kendte lækker @onleaks, som de selv siger de har fået billedet fra. Billedet viser, at iPhone 11 får tre kameraer på bagsiden. Kameraerne er arrangeret i en firkant sammen med fotolyset og sidder i øverste hjørne til venstre.

En anden kendte lækker @IceUniverse har også bekræftet, at de lækkede billeder er korrekte nok. Det bemærkes dog, at dette er et tidligt blik på mobilen og at der kan komme ændringer inden den endelige lancering til september 2019.

Se også: Priser på iPhone Xs

 

Kommentar fra Apple

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Apple, der altid er villige til at kommentere på rygter, eller er det omvendt…? I hvert fald: Når man ser på kameraudviklingen hos de konkurrerende mobilproducenter, hvor vi allerede i dag ser telefoner med tre og fire kameraer på bagsiden og formentlig også fem kameraer her til foråret, så lyder rygtet om, at iPhone 11 får tre kameraer ikke helt hen i vejret.

Apple døjer med svagt salg af iPhone-modellerne fra 2018, så det bliver spændende at se, om en iPhone 11 med tre kameraer – hvis den altså får det – kan ændre på det.

Se også: Rygter om iPhone 11

Seneste nyt i fortællingen

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 2/1/2019 kørte vi nyheden iPhone XR lokker Android-brugerne til – Den finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..